Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

1 person årligt er druknet i Nordhavn

Indretning af havnen og redningsudstyr er vigtigt. Men alle kan bidrage til mere sikker adfærd i havnen. 

Sikkerhed og tryghed i havnen var et af hovedpunkterne på dette års Havneseminar 13. maj, hvor brugere, ejere og myndigheder omkring Københavns Havn mødtes til en dag i havnens tegn på Nordre Toldbod.

På seminaret blev det nye Partnerskab for Sikker Havn præsenteret. Det består af Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab, Københavns Kommune og Søfartsstyrelsen.

Flere oplægsholdere fra  TRYGFonden, Præhospitalt Center, WHO og WWF Verdensnaturfonden fortalte hvordan  man i fællesskab kan forbedre trygheden og sikkerheden i havnen.  

I perioden 2016-2023 var der syv drukneulykker med dødelig udgang i Nordhavn (de røde prikker). Det svarer til én om året. Dertil kommer tre drukneulykker hvor personen overlevede (blå prikker). Drukneulykkerne fordeler sig på forskellige steder: Marmormolen, Sandkaj, Orientbasinet, Levantkaj, Svanemøllen, Nordhavnstippen og Oceankaj.
Kilde: Præhospitalt center, Region Sjælland.

Trygfonden har lavet en større undersøgelse af ulykker ved havnen, hvor man bl.a. har talt med flere ofre, som har oplevet at falde i vandet. De har alle haft en traumatiserende oplevelse, og fortæller hvor svært det var for dem at komme op af vandet. At de blev reddet, skyldes som regel at der var mennesker på kajen, som kunne hjælpe dem.

I samtalerne med mennesker, som har været udsat for ulykker ved havnen, for eksempel at falde i vandet, siger de blandt andet:

»  Uheldet skete ved en kanal ved et nybyggeri, hvor selve området stadig ikke var fuldt færdigbygget. Jeg var ikke opmærksom – kiggede ned på min telefon, mens jeg gik – Google Maps – da jeg skulle finde en adresse.
»  Jeg beundrede en skulptur og ville også se den fra den anden side, så jeg trådte et skridt tilbage for at se den pa afstand. Det næste jeg registrerer er, at jeg kigger op igennem vandet og prøver at komme op til overfladen.
»  Jeg fik blackout på en bytur og husker derefter, at jeg vågnede i vandet. Det var helt mørkt og meget koldt. Jeg fik fat i et dæk, der hang ved kajen. Var ikke i stand til at råbe eller tilkalde hjælp.

Tre anbefalinger
Trygfonden har tre anbefalinger til øget sikkerhed i havnen:

– Havnen skal indrettes med f.eks. skilte og chikaner som markere kajkanten.

– Havnens brugere skal udvise mere sikker adfærd.

– Der skal være redningsudstyr i form af stiger og redningskranse alle steder.

Hundredevis af københavnere kom forbi for at se redningsøvelser, kaste med redningskrans og hilse på bl.a. havneværterne og deres røde gummibåd. Samtidig blev der afholdt et Havneseminar.

Havnedag
13. maj var der Havnedag på Nordre Toldbod. Sikkerhed og tryghed var et af emnerne. Hovedstadens Beredskab afholdt redningsøvelse i havnebassinet efterfulgt af åbningen af forskellige dialogstande på havnekajen, hvor man resten af dagen kunne hilse på nogle af dem, der arbejder med sikkerhed i havnen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »