Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

10 års fødselsdag for ØsterGro

Tagfarmen og spisestedet ØsterGro på Æbeløgade 4 startede i 2014 med inspiration fra tagfarme i New York.

Det hele lykkedes takket være Københavns Kommunes fokus på klimatilpasning i bydelen, en gavmild bygningsejer Jac Nellemann, som stillede taget til rådighed, midler fra Københavns Klimakvarter og Fonden for Økologisk Landbrug. Dertil en masse gå-på-mod fra de tre initiativtagere og opbakning fra lokale borgere, samarbejdspartnere, venner og familie.

“Hvis nogen kan huske det, så havde vi noget af en kamp med at få lovliggjort ØsterGro, og var ved at skulle lukke efter blot et par år, men stædig fælles kamp gjorde, at vi nu kan fejre rund fødselsdag på vores fantastiske og elskede tagfarm,” skriver arrangørerne.

Nu fejrer ØsterGro dermed 10 års fødselsdag lørdag 22. juni kl. 11-21. Se fb-eventet her.

Kl. 11-15  er der aktiviteter for børn og barnlige sjæle: Lav pandekager over bål, frøbomber og blomster kranse. Og boder med frø, grøntsager og andre varer fra ØsterGro, Øens Have og FællesGro.

Kl. 11:30-15 er der livemusik i gården med Freetown Social Club @FreetownSocialClub

Kl. 13-13.30 er der festtale og afsløring af et nyt vægmaleri på elevatortårnet

Kl. 15: Stort kagebord og fælles fødselsdagssang. Og mere musik på taget.

Ud over denne festdag vil ØsterGro resten af året afholde arrangementer såsom foredrag og workshops i forbindelse med 10 års fejringen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »