Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

10 nye butikker på vej!

Efter mange forberedelser og forhandlinger er NREP og PFA klar til at lancere åbningen af 10 nye butikker og værksteder i Århusgade. Her kommer der både barber, café, pakkeshop og kiosk, en repairshop, et kafferisteri, et lampeværksted, et tekstilværksted, et galleri og et destilleri – samt en klinik for kosmetiske behandlinger. De første butikker er allerede åbnet.

I løbet af det næste halve år bliver Den Røde By i Århusgade 120-128 fyldt med butiksliv. De første butikker er allerede åbnet, og flere følger efter. I alt vil Århusgadekvarteret få 10 nye butikker, caféer og værksteder.

“Det har været en lang proces, men vi synes at vi har fundet nogle rigtig spændende koncepter, hvor nogle kommer til at dække beboernes helt hverdagsagtige behov, og nogle tilbyder noget ekstra i form af design, kunsthåndværk eller gourmetoplevelser,” fortæller Lykke Ors, som er asset manager hos ejendomsfirmaet Nrep. Det er Nrep, som sammen med pensionskassen PFA ejer og udvikler størstedelen af butikslejemålene i Århusgadekvarteret.

Nrep/PFA afventer lige nu at få byggetilladelser fra kommunen til de nødvendige ombygninger af nogle af lejemålene. Andre er allerede flyttet ind. Endnu andre vil gøre det i løbet af 1. og 2. kvartal 2024. Se oversigten nedenfor.

“Det er meget vigtigt for os at finde det rigtige mix af butikker, men også at holde den kvalitet og standard for butikslivet, som vi synes er lykkedes så fint indtil nu. Derfor har det taget tid at finde de rigtige lejere,” siger Lykke Ors. Her ses hun i det kommende butikstorv ved Århusgade 128, hvor der bl.a. åbner fem små ‘værkstedsbutikker’ på række.

Det har ikke været svært at finde lejere, fortæller Christina. Mange butikker mv. ønsker at åbne i Nordhavn. Kunsten har været at finde de rigtige, og at få byggetilladelser til den indretning, som de enkelte lejere har ønsket.

“Vi håndplukker alle vores lejere og sørger for at de passer ind til området, dets beboere og til den strategi for handelslivet, som vi har eksekveret på siden vi startede, og som vi også har lovet de allerede etablerede lejere i området. Der er ingen der er tilfældigt valgt til området. Vi har haft mange snakke om butikkernes koncepter, og hvordan de ønsker at etablere sig i området. Det taget tid, men det tror vi på vil gavne området på kort og langt sigt,” siger Lykke Ors.

Hun tilføjer, at butiks- og værkstedskoncepterne til den Den Røde by var nemmere at finde end til de større lejemål, idet det er små lokaler, som giver små up-and-coming brands og enkeltmandsfirmaer mulighed for at teste deres koncept.
“Der var mange der kunne se sig ind i dette, og derfor måtte der vælges så mikset passede og for at opnå en attraktiv og spændende stribe af butikker, som vi håber at beboere og besøgende kommer til at tage rigtig godt imod,” siger Lykke Ors.

Nye butikker mv. Århusgade 120-140

La CABRA. Kafferisteri og kaffebar. Århusgade 120. Åbner 2. kvartal 2024. La Cabra er startet i Århus i 2012 og har i dag risterier i Århus, New York, Bangkok og København. La Cabra dyrker og rister sine egne kaffesorter. Foto er fra risteriet på Frederiksberg.

Henri. Barber og frisør. Århusgade 120. Åbner 1. kvartal 2024. Henri tilbyder klipning, skægtrim og barbering. Har i dag fem 5 saloner i København.

Empirical Spirits. Distillery og eventspace. Åbner 1. kvartal 2024. Empirical Spirits er startet på Refshaleøen af Mark Emil Hermansen og Lars Williams i 2017 men har i dag hovedkontor i B Brooklyn, NY. Destilleriet udvikler nye smagsoplevelser i spiritus og er aktiv i flere lande i verden. I butikken vil man kunne nyde drinks, komme til smagninger og masterclasses eller forsyne hjemmebaren.

Catch repair shop. Hælebar og repair shop. Århusgade 122. Åbner 1. kvartal 2024.
Hælebar samt øvrig services som pakkeboks, rens, mobilreparation mm. Catch driver også forretning i Carlsbergbyen.

Atelier September. Café. Århusgade 128. Er så småt åbnet. Atelier September er stiftet af Frederik Bille Brahe, med caféer i Kronprinsessegade og i Hellerup. Morgenmad, frokost, kager og varme og kolde drikke.

Kirk Lamper. Håndlavede lamper. Århusgade 128. https://kirk-studio.com. Brian Kirk er en dansk lampebygger siden 1999 med passion for lys, og med naturen som den primære inspirationskilde. Hans signaturlampe er MOON. Hver lampe er håndbygget og har individuelle kvaliteter og kendetegn.

Studio Holdbar. Kurateret keramik. Århusgade 128. Er åbnet. Kurateret dansk keramik ved Anne Hjøllund Christiansen. Studio Holdbar er grundlagt i efteråret 2021 med ønsket om at skabe et univers med dansk kunsthåndværk og smukke brugsting til hverdagen fra danske designere og kunsthåndværkere.  Studio Holdbar sælger ting, der holder – både æstetisk og håndværksmæssigt.

Yome. Innovativ tekstil design Århusgade 128. Åbner snart. Yome is an ‘Copenhagen-based luxury, contemporary-bohemian movement, with a conscious approach to homeware interior design and ready-to-wear products’. Skandinavisk minimalisme og slow fashion etableret i 2022 i Guldbergsgade.

Next to the Mess. Atelier og event space (kunst + foto). Århusgade 128. Next to the Mess er stiftet af Kasper Bechsgaard (observer, writer, photographer) og Sophie Ohmsen (painter, creator, friend​). Studet er et sted for deres ‘visioner, følelser og retning’ gennem abstrakt billedkunst, poesi og fotografi. “We aim to be more than just a boring gallery”.

Eyland Kiosk. Pakkeshop er åbnet, kiosk åbner snart. Århusgade 132. I den tidligere plantebutik Greenify har Karen Halldorsdottir åbnet Eyland Kiosk og pakkeshop. Afhentning samt forsendelse af pakker fra GLS, DAO, DHL, Bring og UPS. Kiosken får bl.a. delikatesser. Åbningstider: 10-18 alle ugens dage.

Lift Clinic. Havnehuset. Århusgade 140. Åbner 1. marts 2024, Kosmetisk behandlingsklinik og tilhørende butik med skønhedsprodukter.
Lift Clinic blev etableret i 2020 af de to kosmetiske plastikkirurger Christian Sneistrup og Jens Bengaard. Lift Clinic er specialister i kosmetiske og plastikkirurgiske behandlinger.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »