Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

280 meter skyskraber på vej

hcaEjendomsudviklingsselskabet H.C. Andersen Adventure Tower har indgået en betinget grundkøbsaftale med By & Havn om den grund, hvor selskabet vil opføre en 280 meter høj skyskraber samt en forlystelsespark for 6,5 milliarder kr.

Ejendomsudviklingsselskabet H.C. Andersen Adventure Tower, der vil opføre Nordens højeste bygning samt en forlystelsespark på et 85.000 kvm stort areal, har ifølge Børsen købt en grund af  By & Havn. Aftalen er betinget af, at Københavns Kommune vedtager igangsættelsen af planprocessen i begyndelsen af 2019, så en lokalplan for projektet kan endeligt vedtages i 2021.

Aftalen lever op til de forudsætninger for en videre lokalplanproces for HCAAT-projektet, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog på deres møde den 1. oktober 2018. Vi er nu i dialog med investorer om finansieringen af første projektfase frem til eventuel vedtagelse af lokalplanen, udtaler Kurt Immanuel Pedersen, administrerende direktør for HCAAT-projektet.

Placeringen sker i det ydre område af Nordhavn på et areal, som er placeret ud mod anløbskajen til krydstogtsskibene, der årligt modtager 850.000 turister til København. I tilknytning til forlystelses- og oplevelsesparken etableres et ikonisk vartegnsbyggeri på op til 280 meter med op til 75 etager, som bliver Nordens højeste bygning med hotel, observationstårn, konferencecenter, forretninger, kontorer og beboelse.

En betingelse for aftalen er, at kommunen sætter gang i planprocessen i 2019, og at en lokalplan vedtages i 2021. Dermed vil tårnet og parken kunne tages i brug, når Nordhavnstunnelen er færdiggjort, forventeligt i 2027. Ifølge Politiken vil er der endnu en juridisk spidsfindighed i købsaftalen med By & Havn. Her står angiveligt, at bygningerne og parken først tages i brug, når Nordhavnstunnelen er færdig.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget har tidligere afvist højhusbyggeri i Nordhavn, før der er etableret så meget infrastruktur, at de mange bebeboere og turister kan komme ind og ud af bydelen.

H.C. Andersen Adventure Tower samarbejder med BIG, SLA, Deloitte, KAB, Rambøll, ZÜBLIN, FORREC og ECA om projektet.

Close

Translate »