Der mangler affaldsbeholdere i Århusgade og Helsinkigade. Efter at kommunen har udskiftet beholderne med nogle nye og større beholdere, er der 300 meter mellem dem, og det giver mere affald i gaderne.
Det mener Richard Sandmand, beboer i Århusgadekvarteret. Han oplever at der flyder meget mere affald i gaderne efter at de nye beholdere er sat op, Og det har han skrevet i et brev til Renhold City Østerbro under Københavns Kommune, som har ansvareet for renhold af gaderne i bl.a. Nordhavn.
Området flyder med skrald i en usædvanlig grad, mener Richard Sandmand, som ønsker at de to affaldsbeholder, som er forsvundet på strækningen, sættes op igen. Han mener også, at der mangler mindst 3 beholdere i Helsinkigade.
Renhold City Østerbro har svaret, at kommunen i disse år nedtager en del af de små kurve og i stedet opsætter færre og større kurve på de steder i byen, hvor affaldstrykket er størst. Det sker for at optimere driften blandt andet i forhold til ruteplanlægning og maskinel tømning.
En ændring i antallet af affaldskurve skal gerne give en ændring i brugernes vaner og adfærd, og det ved vi af erfaring godt kan tage noget tid. Derfor oplever vi ofte en periode, hvor vi kan konstatere, at der ses en øget mængde affald, skrifer Renhold City Østerbro, som udtrykker et håb om at de lokale begynder at finde vej til til de to beholdere på hhv. Hamborg Plads og Nordhavn Metrostation.
Københavns Kommune er overbevist om, at færre men større affaldsbeholdere faktisk giver MINDRE henkastet affald i gaderne. Da man nedtog alle små affaldskurve fra Amager Strandpark, og erstattede dem med større ved ind- og udgangene, så faldt niveauet af henkastet affald på stranden. Der var dog en overgangsperiode på ca. 3-4 måneder, hvor mængden af henkastet affald steg, indtil borgerne havde vænnet sig til at tage affaldet med retur til udgangen af strandparken.
Også Naturstyrelsen har gennem flere år fjernet skraldespande fra danske skov- og naturområde. Deres erfaring er, at jo færre skraldespande der er, jo mindre flyder affaldet i naturen. Forklaringen skulle være, at hvis man ser at der er opsat affaldsbeholkdere, så ved man at der kommer nogen og rydder op efter en. Hvorfor man så ikke selv behøver at tage ansvar.
Richard Sandmand tvivler på den teori. Han mener at omlægningen også skyldes at den giver kommunen en besparelse på omkring 10 mio. kroner om året.
Men når borgerne, som gennem år er blevet opdraget til at lægge deres skrald i bøtter, mister denne mulighed og skraldet flyder, er det en høj pris, der betales for den besparelse. En høj pris som er meget synlig for byens brugere i form af mere svineri på gaden, skriver Richard Sandmand, som foreslår at kommunen genopsætter nogle såkaldte B-skraldebøtter, som kun tømmes hver anden gang.
En snedig beregning vil nok kunne vise, at ved indførelsen af det begreb over hele Københavns Kommune, kan der nok spares yderligere 0,6 mil. kr. om året. Lad os få vores skraldebøtter tilbage på Århusgade og en ren gade, skriver Richard Sandmand.
Som tilføjer, at han ofte samler skrald op på gaden. Vel at mærke, når der er højst 50 meter til en affaldsspand. For nuværende påtænker kommunen IKKE at opsætte flere affaldskurve på de 250 meter, der er mellem affaldskurvene på Hamborg Plads og Nordhavn Metrostation. Men vi evaluerer løbende behovet for at tilpasning af affaldskurve, oplyser Renhold City Østerbro.