Sammen med WWF udsætter By & Havn 50 ‘fiskebørnehaver’ i Københavns Havn. De skal sikre flere beskyttede levesteder for de mindst 28 fiskearter, der i dag findes i Københavns Havn.
Det naturforbedrende projekt blev lanceret 8. juni, hvor de første af i alt 50 ‘Biohuts’ blev sat op ved Toldboden. I disse dage sættes endnu flere fiskebørnehaver op ved Skuespilhuset, Inderhavnsbroen, Asiatisk Plads og Langebro.
Den såkaldte Biohut består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse, der er fyldt op med tomme østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. Det yderste stålgitter beskytter de helt unge fisk på under 3 centimer mod de større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad. Så her kan fiskeyngelen både spise sig mæt og være i sikkerhed for sultne rovfisk i en sårbar del af deres livscyklus.
Stålburene bliver sat op langs kajkanten 50-80 centimeter under vandoverfalden. De opsættes på steder hvor der ikke bades, og hvor der ikke lægger skibe og både til.
Erfaringer med lignende projekter fra f.eks. Middelhavet viser, at en øget fiskebestand i havnene kan have en positiv effekt på fiskebestandene ude i havet, da mange fiskearter vandrer over afstande. Biohuts giver også øget biodiversitet i vandet og de flere fisk kommer lystfiskerne til gode langs med havnens 42 kilometer kajkant – og i resten af Øresund.
By & Havn og WWF vil med dette fem-årige projekt gøre København til den by i Nordeuropa med flest Biohuts. Partnerskabet arbejder med den såkaldte 100-30-10 model. Modellen går ud på, at 100% af Danmarks havareal skal være bæredygtigt forvaltet, 30% af havet skal beskyttes mod direkte trusler, og 10% af havet skal holdes helt urørt.
WWF Verdensnaturfonden og By & Havn lancerede i december sidste år deres partnerskab, der med udgangspunkt i FN’s Verdensmål 14, Livet i Havet, skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen. Partnerskabet indebærer en række konkrete udviklingsprojekter og en fælles naturpositiv vision om at fremme livet under vandoverfladen. Partnerskabet skal øge kendskabet blandt københavnerne til havnens vandmiljø og de udfordringer, som planter og dyr står over for. Der kan eksempelvis udvikles borgerinvolverende projekter og events i sammenhæng med WWF’s Panda Club og By & Havns havneskoleaktiviteter.
Mere information om partnerskabet, Biohuts og baggrunden for samarbejdet findes her.
Fakta om Københavns Havn
Der ved en undersøgelse i 2015 blev registreret 28 forskellige fiskearter i Københavns Havn. De hyppigst forekommende fisk er trepigget hundestejle og sortkutling, mens de næstmest forekommende bl.a. er torsk, aborre, ål og havkarusse.
-
- Vegetationen i Københavns Havn består primært af ålegræs, havgræs, ledtang og blæretang, men der er også udbredte forekomster af lav klotang og tarmrørhinde.
- Københavns Havn er hjemsted for smådyr som børsteorme, krebsdyr og muslinger. Der er særligt en meget stor forekomst af blåmuslinger, som er med til at rense vandet i havnen.
- Der er stadig en betydelig forurening af havnens bundsediment med primært tungmetaller, der stammer fra fortidens forurening. Man kan imidlertid roligt spise hornfisk, havørred og torsk fanget i havnen, da deres indhold af tungmetaller ikke er så højt som i de” fastboende bundfisk”.
- Københavns Havn benyttes hvert år af mere end 2 millioner mennesker: badegæster og gæster i blandt andet turbåde, havnebusser og udlejningsbåde. Desuden anvendes havnen af 35 historiske skibe, 6.000 medlemmer af kajak- og roklubber samt lystfiskere langs de 42 kilometer kajkant.
MERE OM DETTE EMNE:
