Store maskiner banker betonpæle ned i undergrunden. Gammelt projekt fra 2018 er måske på vej til realisering.
En stor maskine har i nogle dage banket betonpæle ned i undergrunden ved Nordhavn Plads – på den tomme grund ud til Kalkbrænderihavnsgade.
Grunden har længe været solgt, og i 2018 forelå der også et projekt for hotelbyggeri i op til 54 meters højde fra norske AB Invest.
I projektforslaget fra arkitektfirmaet Juul & Frost stod der bl.a. at de røde teglfliser på Nordhavn Plads skal fortsætte ind i bygningens stueplan, så de “fremhæver underetagernes offentlige program, hvor foyer, restaurant og cafémiljø suppleres af et butiksprogram. Den øverste etage holdes også offentligt tilgængelig, så alle kan nyde den nye udsigt over byen”.
Avisen forsøger at fremskaffe nyt i sagen.








