Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Åbent borgermøde om Kulpladsen

I dette efterår udskriver By & Havn en projektkonkurrence om en ny bebyggelsesplan for Kulpladsen nord for Svanemølleværket. 

Derfor afholdes der nu borgermøde om planen. Mødet finder sted mandag 28. august kl. 17-19 på Kargo, Skudehavnsvej 13 i Nordhavn. 

Her kan alle interesserede høre mere om udviklingen af Svanemølleværket og Kulpladsen i Nordhavn, samt komme med input til områdets fremtid. 

Baggrunden for den nye plan er at Svanemølleværkets eksisterende gasfyrede spidsbelastningsanlæg skal erstattes af et nyt og moderne anlæg, som bliver etableret på Kulpladsens nordlige del.

Resten af spidsen – den såkaldte kulplads – skal udvikles og bruges til nye funktioner.

Selve Svanemølleværket skal i de kommende år omdannes til et moderne teknisk museum og en ‘teknologihub’ for virksomheder indenfor miljø og energi og klima.

“Ambitionen er, at området skal udvikles med mere publikumsorienterede funktioner, et erhvervsbyggeri og attraktive byrum, der skal spille sammen med det allerede eksisterende maritime miljø,” skriver By & Havn. 

By & Havn byder på kaffe, te, sandwich og lidt til den søde tand. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig via Billetto. Hent gratis billet her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »