Decemberklumme Af Louise Sihm Knudsen, præst i Hans Egedes kirke og Nordhavn
December er adventstid; Og juletid.
Det er forventnings tid og ventetid – og meget meget mere.
Ventetider er farvet af, hvad vi venter.
Med et barn er det selve det forunderlige liv; Og med det første barn især en forventning om, at vores eget liv forandres fuldkomment, uden vi egentlig ved til hvad.
I adventstiden venter vi på juleaften; Ordet ”advent” kommer af det latinske ”adventus”, som netop betyder ”komme”; I kristendommen venter vi på Herren – Herrens komme – på Jesusbarnet, der kommer til verden, den nat i Betlehem for længe længe siden. Og hver gang den 24. december! Det er lige så sikkert som amen i kirken.
Han kom til verden, helt som også vi engang er kommet til verden. For alle er født; Alle er ventet, – om de er ønskede eller ej.
Herude i Nordhavn venter vi også; Fra vinduerne på Fortkaj følger jeg tæt det sidste gravearbejde, der skal være med til at fritlægge Kronløbsøen. Danmarks 432.ø. Et vandarkæologisk arbejde af dimensioner; Her lægger store lastbiler, kraner og gravkøer dagligt vejen forbi; Små både og tømmerflåder futter lystigt rundt mellem hinanden; Her er dykkere, der med iltflasker på ryggen, arbejder i dybet; Alle for at bane vej for vandet rundt om øen; Som vitterligt er ved at tage form; Længe ventet…
Alle tre broer er da også åbnet, gangbare og brugbare og vigtige trædesten for forbindelsen herude.
Og mange nye beboere er flyttet ind på øen, der står som en fin miniaturemodel af Møns Klint;
Der er kommet lys i vinduerne og på altanerne, – og det ånder af levet liv på Klinten, Klitten, Kysten, Vandkanten, Klippedalen, Oasen og Horisonten.
Et nyt byrum er ved at opstå, – og vi skal nok ikke vente så længe, måske bare i vintertiden, – før bølgeskummet omkranser øen.
Og mens vi i de korte dage venter i vintermørket på vandet, lyset, og på ham, der skal komme, skal vi huske på også at tænde lys for hinanden og være hinandens lys.
I det lys kan adventstiden minde os om, hvad det i det hele taget vil sige at være menneske her på Vor Herres runde blå planet – også herude i Nordhavn – mellem himmel og hav. Øer og broer.
I månedens salme, som er en splinterny salme, som organist Martin Bennebo har komponeret melodi til, og jeg skrevet tekst til, og som synges hele december i Hans Egedes kirke ved søndagsgudstjenesterne k. 10, står bl.a.:
”Adventstid er ventetid,
vente, vente, vente
– på en jul så engleblid,
forventninger du sendte,
du gir´os julegaven stor,
størst af alt på denne jord:
Jesus barn i krybben svøbt”
”Adventstiden vil sende os,
dig og mig og alle:
budskab, som giver glæden los,
halleluja vil gjalde;
For pludselig er den omme –
tiden med Guds komme,
men så venter vi på ny”
God ventetid, god vintertid og glædelig juletid!
