De konservative på Københavns Rådhus offentliggjorde 17. marts et forslag om at ”afprivatisere” områder langs havnefronten for at komme skrald og støj til livs.
Det er i sin grundtanke et tilbud, som umiddelbart kunne være fristende for grundejerne – at slippe for at betale for rengøring og ødelæggelser, samt at politiet straks kommer til udsætning, fordi støj og natteroderi nu er et kommunalt problem og ikke et privat borgerproblem.
Før grundejerne med denne håbløse konstruktion af en lokalplan (privat område med offentlig adgang) klapper i hænderne og forærer deres grund væk, bør man bl.a. overveje følgende:
For det første vil grunderejerne, som bor ved havnefronten og forærer deres område til kommunen, miste indflydelse på, hvad kommunen ønsker at anvende områderne til.
Kommunen kan derefter suverænt beslutte, hvad der skal foregå på kajen og på de grønne områder, som i øjeblikket er privatejede. Kan man som tidligere grundejer få indflydelse på anvendelsen af områderne? Kan kommunen love, at områderne ikke fortsætter som festområder, nu bare i en kommunal version?
For det andet udgør de private områder en værdi, som der er betalt for ved køb af ejendommen, og som der også er blevet betalt skat for. Bliver ejendomsskatterne så nedsat?
For det tredje trækker det ud med at få vedtaget det kommunale ordenskorps. På nuværende tidspunkt kommer det tidligst i funktion i sommeren 2022, så det vil sandsynligvis ikke hjælpe på den kommende sommers udfordringer med støj at give afkald på ejerskabet til private områder.
Det er ærgerligt, at Teknik- og Miljøudvalget d. 8. marts ikke benyttede lejligheden til at stramme mere op på ”de lokale ordensregler ved visse lokaliteter i byen”, hvor ændringsforslag om bl.a. ”fastsættelse af et maksimalt lydniveau for afspilning af forstærket musik”, ”forbud mod at afspille forstærket musik indenfor 50 meter til beboelse uden særlig tilladelse” samt et ”generelt forbud mod sound boxe mm. i udvalgte parker, pladser og havnearealer” alle blev nedstemt.
Der er brug for klare regler, så alle ved hvor, hvornår og hvordan, der må festes – det gør det nemmere at håndhæve og nemmere for de festglade at forholde sig til.