Af Ane Storm (V), Kandidat til BR-valget, Medlem af Østerbro Lokaludvalg
LÆS GRATIS: I hele Danmark gælder en enkel regel: Udlejning af en helårsbolig til korttidsophold må højst ske i 70 nætter om året – eller op til 100, hvis kommunen har besluttet at hæve grænsen.
Det er ikke svært at forstå, og det er ikke svært at tælle til 70. Alligevel får ulovlig korttidsudlejning lov til at fortsætte i København år efter år, uden at kommunen griber ind.
Her i Nordhavn mærker vi det tydeligt. Lejligheder, der burde være hjem for københavnere, bliver i stedet brugt som permanente ferieboliger. Mange bliver udlejet til turister i månedsvis, nogle hele året rundt. Og det er ikke fordi reglerne mangler – de ligger der sort på hvidt. Problemet er, at de ikke bliver håndhævet.
Vi har set udviklingen gennem længere tid: Stigende aktivitet på korttidsudlejningsplatforme, fremmede mennesker i opgangene, bagagehjul, der ruller hen over fortovet klokken seks om morgenen, og et naboskab, der gradvist bliver udvandet. Reglerne blev indført netop for at undgå den situation. 70-dagesgrænsen skal sikre, at boliger først og fremmest er til beboelse – og at korttidsudlejning er et supplement, ikke en forretningsmodel. Men hvis reglerne ikke kontrolleres, er de ikke det papir værd, de er skrevet på.
Her er problemet, som ingen tilsyneladende vil tage ansvar for: Københavns Kommune har ingen effektiv mekanisme, hvor borgere kan indberette ulovlig udlejning. Selv hvis man som nabo kan dokumentere, at en lejlighed udlejes langt over grænsen, er der ingen tydelig vej til handling. Det betyder, at ulovlig udlejning kan fortsætte uden konsekvens. At loven brydes åbent og systematisk. Og at naboer, der følger reglerne, står tilbage uden hjælp. Det er ikke bare et praktisk problem – det er et demokratisk problem.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod sidder med muligheden for at styrke kontrollen, men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang.
Det er ikke nok at henvise til, at reglerne findes – de skal også håndhæves. Og det kræver både vilje og ressourcer. Hvis Københavns Kommune ikke kan håndhæve noget så enkelt som 70-dagesreglen, hvordan skal borgerne så have tillid til, at andre – og ofte mere komplekse – regler bliver overholdt?
Nordhavn er attraktivt for korttidsudlejning: nybyggeri, vandudsigt, let adgang til metro og centrum. Det gør det også til et oplagt mål for dem, der vil tjene penge på ulovlig udlejning. Når det sker, mister vi noget væsentligt.
Naboskabet svækkes, fordi folk ikke lærer hinanden at kende. Trygheden forsvinder, fordi man aldrig ved, hvem der har adgang til opgangen næste uge. Og boligerne forsvinder fra det almindelige marked, hvilket presser priserne op.
Hvis Københavns Kommune vil tage problemet alvorligt, er der flere oplagte tiltag. Først og fremmest bør der etableres en klar og let tilgængelig indberetningsordning, hvor borgere kan melde ulovlig udlejning direkte, med mulighed for anonymitet.
Dernæst skal kommunen bruge data aktivt – både fra platformene og fra offentlige registre – til at identificere adresser, der overskrider 70-dagesgrænsen. Når overtrædelser opdages, skal de mødes med mærkbare sanktioner, så det ikke kan betale sig at bryde loven. Og endelig bør kontrollen prioriteres i de områder, der er hårdest ramt, som Nordhavn, Ørestad og Indre By.
Det er ikke raketvidenskab. Andre byer som Amsterdam, Paris og Berlin har allerede etableret langt mere effektive kontrolsystemer. Der er ingen grund til, at København skal være bagud. Når kommunen ikke håndhæver reglerne, sender det et klart signal: Regler er kun for dem, der gider overholde dem.
Vi kan sagtens diskutere, om 70 dage er det rigtige tal. Måske skulle grænsen være højere eller lavere. Men den debat er ligegyldig, hvis ingen sikrer, at den grænse, der er vedtaget, også bliver respekteret. Vi har ikke brug for flere rapporter eller henvisninger til, at problemet er “komplekst”. Vi har brug for, at de regler, vi allerede har, bliver håndhævet konsekvent.
Hvis ikke, risikerer vi, at bydele som Nordhavn langsomt mister deres sjæl. At de bliver reduceret til kulisser, hvor turister kommer og går, men hvor det fællesskab, der gør en bydel til et hjem, forsvinder.
Nordhavn fortjener at blive beskyttet mod den slags lovløshed. Og det kræver, at kommunen tager sit ansvar alvorligt.
Så spørgsmålet er enkelt: Kan Københavns Kommune ikke tælle til 70? Eller vil man bare ikke?
MERE OM DETTE EMNE:
