Vi har brug for et sted, hvor kvinder kan samles og give deres tøj nyt liv.
Det mener iværksætter og forfatter Tina Werborg, som står bag tøjfællesskabet Another Closet som nu er kommet til Østerbro.
Another Closet er et fælles klædeskab, der gør op med overforbrug og bidrager til en ny tøjkultur baseret på deling frem for forbrug og spild. Ideen bag Another Closet er at give tøj, der holder pause i skabet, nyt liv ved at dele det med andre.
Medlemmer deler 3 stykker af deres bedste tøj og til gengæld låner de tilsvarende med hjem i en måned.
Another Closet afholder månedlige tøjsaloner på Salonen 222, Østerbrogade 222. Næstegang onsdag 16. december kl. 19-20.30.








