Forhandlinger med bygherren som fortrød er færdige, så jordarbejde i Marmorbyen kan gøres færdigt. Aarsleff genoptager snarest muligt arbejdet, og er færdig i november måned.
• Sidste år blev der etableret byggeplads og vejspærringer på marmorvej, fordi selskabet PwC havde indgået aftale med By & Havn om at bygge nyt domicil først på Marmormolen. I den forbindelse skulle nogle ledninger i jorden lægges om, ligesom der skulle anlægges en rampe til p-kælder.
Men i efteråret gik arbejdet pludseligt i stå, fordi PwC ret pludseligt opsagde aftalen. Siden har By & Havn forhandlet med PwC om vilkårene for at at overtage byggearbejdet.
I sidste uge indgik parterne en aftale, og By &% Havn er nu ved at indgå totalentrepriseaftale med Aarsleff, der skal stå for at genoptage og gennemføre det påbegyndte projekt. By & Havn forventer, at projektet kan være afsluttet i november 2019.
LÆS: En lidt indespærret fornemmelse på Marmorvej
Arbejdet påbegyndes, når kommunen giver de nødvendige tilladelser.
Mens arbejdet står på, vil vi gøre vores bedste for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling både for fodgængere, cykler og biler, skriver By & Havn på Facebooksiden Nordhavnen.
Beboere i Marmorbyen har flere gange spurgt By & Havn, om man ikke i det mindste kunne genetablere fortov og cykelsti på Marmorvej i en evt. midlertidig løsning. Men det har entreprenøren Aarsleff frarådet, af sikkerhedsgrunde. Beboerne har også anmodet om at forbindelsen ved kajen og ud til Gittervej åbnes for bløde trafikanter igen. Det vides p.t. ikke, om dette ønske bliver imødekommet.