Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
harbour run 2019 goeteborg plads

Hvem skal være Årets Idrætsforening?

Hvem skal have prisen som Årets Idrætsforening 2021 i København? Måske Nordhavn IF, Kajakklubben Nordhavn, vinterbadeklubben NorVIn eller NLM 2150?

Nu kan alle indstille de foreninger, du synes fortjener prisen som Årets Idrætsforening 2021 og de medfølgende 25.000 kroner. Prisen er indstiftet af Københavns Kommune.

”Med kåringen af Årets Idrætsforening fejrer vi alt det, som byens idrætsforeninger og de frivillige ildsjæle gør for at få flere københavnere, uanset alder og baggrund, med i de sunde og aktive fællesskaber. Det skal vi i dén grad hylde. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil komme med deres bud på de foreninger, der fortjener prisen,” udtaler Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT) i en pressemeddelelse, som er tilsendt avisen.

Alle kan indsende deres begrundede forslag til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der er frist for nomineringer 1. oktober 2021 klokken 12.00. Prisen uddeles i år for 18. gang. 

Kåringen af vinderen finder sted i bygendelsen af november, hvor kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde vil overrække prisen. Dommerkomitéen består af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, repræsentanter fra DGI Storkøbenhavn, Danmarks Idrætsforbund og Firmaidræt Storkøbenhavn.

De kan sende Deres indstilling til idraet@kk.dk . Skriv venligst ”Årets Idrætsforening 2021” i emnefeltet.

Close

Translate »