Det bliver den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, der sammen med den engelske tegnestue Casson Mann skal stå for indretningen af DTM – et nyt teknisk museum i Svanemølleværket
Det blev ikke Bjarke Ingels Group, der i denne omgang blev valgt til at sætte sit præg på Nyt Teknisk Museum i det tidligere Svanemølleværket i Nordhavn. Det bliver derimod arkitekten Dorte Mandrup, der også er kendt for markante bygningsværker i Danmark i samarbejde med britiske Casson Mann, der blandt andet har indrettet museer som Science Museum, Imperial War Museum, Museum of Natural History og Frost Museum of Science i Miami.
”Tre teams deltog i et tæt opløb. I den afsluttende runde faldt valget på Casson Mandrup/Dorte Mandrup i et stærkt felt, der også omfattede Kosmann dejong/BIG (NL/DK) og Metaphor/Mecanoo (UK/NL),” siger Lone Johnsen, projektdirektør om beslutningen.
Dorte Mandrup er især spændt på opgaven med at omdanne det gamle værk til en attraktiv museumsdestination.
”Alle arkitekter, der interesserer sig for transformation, har drømt om at arbejde med Svanemølleværket. Det er en fantastisk mulighed, og vi er intet mindre end overvældet af den bygningsmæssige ramme, som projektet skal udfoldes i,” siger hun i forbindelse med beslutningen.
Efter planen skal der før sommerferien ligge et samlet visionsoplæg og prospekt, som skal danne grundlag for en dialog med fonde, politikere og museets mange interessenter om projektets fremtid og realisering.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve