Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
dac nordhavn silo cobe rasmus hjortshoj

Arkitekturåret kommer også til Nordhavn

Om et par uger begynder 2023 og dermed Københavns år som verdens arkitekturhovedstad. Det store program harogså events i Nordhavn.

I 2023 er København udpeget som World Capital of Architecture af UNESCO. Samtidig afholdes den store verdenskongres for arkitekter i Bella Center for 10-15 tusinde arkitekter. Der vil være aktiviteter, events og konferencer i hele byen i hele året. Københavns Kommune har oprettet et sekretatiat – Copenhagen in Common – som står får at sammensætte det samlede program.

Nordhavn er med sin arkitektur og bæredygtige profil også med i programmet. På Copenhagen in Commons hjemmeside finder man allerede nu indtil flere event i Nordhavn, eller events, som handler om havnen, vandet eller nye bydele. Se et udvalg her:

Byvandring i Nordhavn: Fra frihavn til bæredygtig bydel
SLOW TOURS COPENHAGEN. Hør om fortid, nutid og fremtid i Københavns gamle frihavn, som er blevet gentænkt til to meget forskellige byområder. På byvandringen går vi fra Søndre Frihavn til Århusgadekvarteret i Nordhavn og ser på ny og gammel arkitektur, der ligger side om side. Flere ture: 13. februar – 31. oktover 2023

 
Debat: Klimavenlige boliger på vand
URBAN RIGGER APS. Urban Rigger vil danne ramme for high-level debatter om hvordan vi løser behovet for flere bæredygtige, blandende boliger i storbyerne ved at bygge på vand i stedet for land. flere events 1. maj – 30. september 2023
 
DFDS på Marmorvej
Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud? Kom med indenfor bag murene i DFDS’ nye hovedsæde i Nordhavn, og gå med på rundvisning, når PLH Arkitekter fortæller om visionerne bag det danske rederis nyskabende byggeri. Onsdag 10. maj. 2023 Kl. 15 – 17

TUNNELFABRIKKEN
På Byens Vegne – En oplevelseskonference om kultur i arkitektur. Kulturdistriktets oplevelseskonference om kultur i arkitektur sætter fokus på det levede liv og de bløde infrastrukturer i byen. Torsdag 25. maj. 2023 Kl. 15 – 18

NORDHAVN METRO STATION
Jørn Utzon trilogi – bykvarter, kirke og villa
Næste gang

Tir. 06. jun. 2023 Kl. 10 – 14 Oplev en trilogi af Jørn Utzons bygninger (kendt fra Sydney Operahus) – en mesters værker fra by og hav til skov. Turen der starter i Den Røde By i Nordhavn, går dernæst til Bagsværd Kirke og til sidst til guidens egen villa i Hareskoven.
 
MILJØCENTER NORDHAVN
Rethinking Resources: Rundvisning på Miljøcenter Nordhavn (KMC). Miljøcenter Nordhavn (KMC) er det første DGNB-certificerede projekt efter pilotfasen for den danske DGNB-ordning var afsluttet. Onsdag 07. jun. 2023 Kl. 15 – 16.30 
 
KULTURHAVN Kulturhavn Festival 2023
Kulturhavn Festival er Københavns årlige havnefestival. hvor vi sammen går på opdagelse i hovedstadens mange havnekvarter og lader os inspirere af byens mangfoldige kultur- og fritidsliv. Festivalen er altid gratis og byder på oplevelser for alle. 26. august – 27. august 2023 
 
ÅBEN FESTIVAL
Åben Festival – Din kulturfestival på Østerbro og Nordhavn. Vær med når Åben Festival i 2023 igen lader vores fælles by være scenen for kultur, fællesskab og oplevelse. Det traditionsrige Østerbro og innovative Nordhavn danner for fjerde gang rammen for Åben Festival i 2023. Bydelen er Åben. Alle er inviteret. 

08. september 2023
 
Mange flere tiltag er stadig under udformning – og nye arrangører kan nå at melde sig med nye aktiviteter.  Læs mere om de mange aktiviteter i Nordhavn og resten af København på https://arkitekturhovedstad.kk.dk/program
Close