Klumme af Præst Louise Sihm Knudsen, Nordhavn Avis, februar 2026
At vågne – en tidlig morgen – ved vintertid; Se verden forandret; Og frostforsejlet; Mærke kulden og blæsten bide i kinderne på løbeturen rundt i Nordhavn; Mærke og se den første urørte nyfaldne sne, der ligger som et tykt tæppe overalt på veje, tage og brygger. Sætte fodspor i sne;
Det er februar-nuet i en nøddeskal.
Som tiden går, – og frosten for alvor bider sig fast – også i de indre kanaler, – får de modige vinterbadere travlt med at holde det lille grødis-ishul i kog; Og sneboldkampe, snemænd og snehuler indtager gårdene. Det er februar-forfriskende!
Der er en fornyet og forglemt klarhed i Nordhavnsfebruar; Et helt andet tempo, end når sommeren står på sit højeste og badegæster susende springer ud i kanalernes blå vuggende bølger.
Det er kontrasten mellem hvidt og blåt; Is og vand.
At vi midt i vinteren – forbavsende – opdager, at der faktisk findes en uovervindelig sommer; Altid allerede; Vi husker den, – mens sneen daler hvid og smelter på tungen og minder os om, at alting har en tid; – og i dag en langsomhed, – eller måske tænksom – eller eftertænksomhed – som er god at tage med i inderlommen.
Omvendt bjørnen og som så mange andre dyr og insekter, der går i hi, når Kong Vinter går i land og træder ind på den store verdensscene, må vi sørge for at holde skansen; Holde varmen – og ikke mindst holde humøret oppe – holde håbet – om forår og sommer – højt;
For det bliver både lysere og varmere, – selvom vi ikke lige kan mærke eller se det nu;
Men sådan er det bare med februar; Den er som en god blues;
For selvom vinteren kan føles uendelig, ulvetidsagtig og rå – og utålmodighed og lyslængsel og varmesult er vores følgesvende, – så sker der rent faktisk noget, selvom vi ikke lige kan se det: Jorden drejer om sin akse; Mennesker elsker og hader hinanden. Fugle finder føde. Og løg i jorden skyder fine, hvide rødder;
For gider vi åbne vores øjne, og tør vi synge duet sammen med den lille spurv, der sidder i krattet og skutter sig, så får forårs-håbet hurtigt ben at gå på;
”Giv tid, giv tid” – nynner nemlig spurven glad og ryster de små vinger – ”giv tid og hver en kvist får blad – giv tid hver blomst udspringer”.
Med andre ord: Slå koldt vand i blodet; Hav tålmodighed!
Det gælder for resten både i forhold til årets og årstidernes gang, men vel også i livet – og mellem os mennesker.
Der er nemlig – altid allerede – liv – forandring – og forvandling på vej – uanset hvor dybfrossent det hele synes.
Det er der – tro det eller ej – også bag facaden på Vardegade, selvom man måske ikke lige kan se det;
For der er nu sat et gigantisk stilads op omkring den snart 100 år gamle Hans Egedes kirke, som også har fået en hvid presennigshat på, – fordi der arbejdes på at lave et nyt tiltrængt regntæt tag;
Men indendøre er stadig liv; Ikke alene når der holdes søndagsgudstjenester kl. 10.00, men også når der er kirkelige handlinger;
Dørene er stadig åbne for arrangementer og aktiviteter; Babysamlesang og rytmik er begyndt igen, – og i menighedsrådet arbejdes der ihærdigt og målrettet på at udfærdige en vision for kirken.
Igennem mange måneder har vi sammen drøftet, hvordan vi i vores sogn kan være kirke, hvilke kardinalpunkter, der er vigtige for sognet – og hvilket værdigrundlag, vi – også kulturelt – bygger fællesskab på.
Der findes ca. 2350 kirker i Danmark, fordelt på godt 2100 sogne, som er tilknyttet Folkekirken. Hver by og sogn er farvet af egnens og stedets historie og traditioner; Forskelle i befolkningssammensætning og geografi, land og by har betydning;
Og i det landskab skal vi – i Hans Egedes kirke og i Tolvkanten – være kirke.
Jo, det hele vokser lige så stille; Også med de mange glade arrangementer, der samler.
Således bydes der – som noget nyt – indenfor til ”Åndehul”, – som er en litteratur – og håndarbejdesalon, der den første mandag i måneden kl. 17-18.15 – åbner plads for et uforpligtende og nærværende fællesskab, hvor både hænder – nørklearbejde – tanker og pauser – kommer i spil, – og hvor der afsluttes med fælles stillelæsning i kirkerummet; En blueslignede smuk oplevelse. Kom bare!
Og som noget nyt – forvandles den smukke Tiny Church Tolvkant på Vesterhavsvej 2 – til Resonansrum den tredje tirsdag i måneden kl. 17-18. Her vil organist Martin Bennebo og jeg sætte toner og ord i spil – som i et pendul, en metronom – og med afsæt i elementerne – skabe rum for improvisation og refleksion; Sammen vil vi bevæge os ind i det landskab hvor eksistens, tid og rum kan skabe resonans for det, der rører sig i os og udenfor os.
Jo, der er liv – og musik – og aktivitet – under sneen og bag facaden – også selvom vi ikke lige kan se det.
Men giv tid – giv tid – og vi vil vågne en morgen – høre spurven og dens forventningssang gå i opfyldelse – og se og mærke forårssol derude;
Og mens vi venter – så slå gerne et smut forbi Hans Egedes kirke eller Tolvkanten…
