Et behandlingstestamente er en forudgående tilkendegivelse af dine ønsker til visse former for behandling, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til at tage stilling. Det kan være relevant ved alvorlig og uhelbredelig sygdom, fremskreden demens, svær hjerneskade eller andre tilstande, hvor evnen til at give informeret samtykke bortfalder. Formålet er at sikre, at sundhedspersonalet kan lægge dine egne valg til grund, når der skal træffes vanskelige beslutninger om behandling.
I daglig tale omtales det ofte som et behandlertestamente, men den korrekte betegnelse er behandlingstestamente. Det er et sundhedsretligt dokument og adskiller sig væsentligt fra et almindeligt arvetestamente.
Hvem kan oprette et behandlingstestamente?
Et behandlingstestamente kan oprettes af enhver myndig person, der er i stand til at handle fornuftsmæssigt på oprettelsestidspunktet. Det oprettes som udgangspunkt digitalt og kan ændres eller tilbagekaldes når som helst. Der kræves ikke lægelig dokumentation eller godkendelse ved oprettelsen.
Hvornår får et behandlingstestamente virkning?
Behandlingstestamentet får først betydning i de situationer, hvor du ikke selv kan tage stilling til behandling. Det vil sige, når du ikke er i stand til at give et gyldigt informeret samtykke, og når tilstanden vurderes som varig eller så alvorlig, at du ikke forventes at genvinde beslutningskompetencen.
Hvis du fortsat er i stand til at udtrykke dine ønsker, er det altid dine aktuelle tilkendegivelser, der har forrang, uanset hvad der tidligere er registreret i et behandlingstestamente.
Hvilke valg kan træffes i et behandlingstestamente?
Behandlingstestamentet giver mulighed for at tage stilling til fravalg af bestemte former for behandling i klart afgrænsede situationer. Valgmulighederne er standardiserede, så de kan anvendes direkte af sundhedspersonalet.
Fravalg af livsforlængende behandling
Du kan vælge, at du ikke ønsker livsforlængende behandling i situationer, hvor du er uafvendeligt døende, eller hvor sygdommen eller tilstanden er så fremskreden, at behandlingen alene vil kunne forlænge livet uden udsigt til bedring eller acceptabel livskvalitet.
Livsforlængende behandling kan i denne sammenhæng omfatte respiratorbehandling, dialyse, kunstig ernæring og anden intensiv behandling, der primært har til formål at forlænge livet.
Fravalg af genoplivning ved hjertestop
Du kan tage stilling til, om der skal foretages genoplivningsforsøg ved hjertestop i bestemte situationer, hvor du ikke selv kan give samtykke. Dette valg er ofte centralt, fordi det kan være særligt belastende for pårørende at skulle tage stilling til genoplivning uden at kende dine ønsker.
Et registreret fravalg af genoplivning indgår som et væsentligt beslutningsgrundlag for lægen, men anvendes altid i sammenhæng med en konkret lægefaglig vurdering.
Fravalg af tvangsbehandling ved varig inhabilitet
Behandlingstestamentet giver mulighed for at fravælge behandling med tvang i somatiske situationer, hvis du bliver varigt inhabil. Det kan være relevant ved eksempelvis svær demens, hvor du modsætter dig behandling, som du ikke længere forstår formålet med.
Dette valg vedrører fysisk sygdom og somatisk behandling og skal adskilles fra reglerne om psykiatrisk tvang.
Betinget virkning med inddragelse af pårørende
Du kan vælge, at dine fravalg kun skal have virkning, hvis dine nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig tiltræder beslutningen. Denne model giver dine nærmeste en medindflydelse og kan opleves som mere fleksibel.
Omvendt kan betingede valg også medføre usikkerhed eller uenighed i familien, hvis der ikke er fælles forståelse for dine ønsker.
Få hjælp til oprettelse af et korrekt juridisk testamente – Besøg testamente.dk her.
Hvad et behandlingstestamente ikke kan bruges til
Et behandlingstestamente kan ikke anvendes til at kræve bestemte behandlinger. Det er et redskab til fravalg, ikke til at pålægge sundhedsvæsenet konkrete behandlingsforpligtelser.
Det kan heller ikke bruges til at kræve aktiv dødshjælp, som fortsat ikke er tilladt efter dansk ret. Derudover kan behandlingstestamentet ikke regulere alle forhold omkring pleje, omsorg, hospicevalg eller daglige beslutninger, selv om disse forhold kan have stor personlig betydning.
Forholdet til det tidligere livstestamente
Behandlingstestamentet har erstattet det tidligere livstestamente. Det er ikke længere muligt at oprette et nyt livstestamente. Ældre livstestamenter kan fortsat have virkning, men giver ikke adgang til de samme valgmuligheder som behandlingstestamentet.
Ønsker man at anvende den nuværende ordning, kræver det derfor en aktiv oprettelse af et behandlingstestamente.
Oprettelse, ændring og tilbagekaldelse
Behandlingstestamentet oprettes digitalt og kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes. Det er ikke nødvendigt at angive en begrundelse for ændringer, og der er ingen begrænsning på, hvor ofte det kan justeres.
Den digitale registrering sikrer, at oplysningerne er tilgængelige for sundhedspersonale, når der er behov for dem.
Samspil med andre dokumenter og tiltag
Et behandlingstestamente står stærkest, når det indgår i en helhed. Mange vælger at kombinere det med en fremtidsfuldmagt, hvor en betroet person får kompetence til at handle og træffe beslutninger på ens vegne, hvis man mister evnen til det.
Derudover kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde et mere personligt dokument med ønsker til pleje, værdighed, kontakt til pårørende og lignende. Sådanne ønsker er ikke juridisk bindende på samme måde, men kan give vigtig vejledning.
Typiske faldgruber
En almindelig misforståelse er, at ønsker om behandling kan indskrives i et arvetestamente. Arvetestamenter har ingen sundhedsretlig virkning og kan ikke erstatte et behandlingstestamente.
En anden faldgrube er at vælge betingede fravalg uden at drøfte dem grundigt med de pårørende, der skal inddrages. Uden fælles forståelse kan det føre til tvivl og konflikter i en allerede vanskelig situation.
