Den nye Blade Runner er en visuel nydelse, der tør fortælle langsomt og fænger med spænding og dunkel tech noir. Desværre skuffer de endimensionelle karakterer
Blade Runner 2049. Instruktør: Dennis Villeneuve. Medvirkende: Ryan Gosling, Harrison Ford, Ana de Armas, Sylvia Hoeks, Robin Wright, Jared Leto. Varighed: 163 minutter. Premiere: 5. oktober
Det er fotografiet og de skæve kameravinkler, som bærer filmen og gør den biografbilletten værd. Det er lysreklamerne af de nøgne, lokkende damer, det er regnen, der pisker på det smilende hologram, det er de flyvende skibe over storbyen, det er smøgerne og gyderne.
Som i den 35 år gamle Blade Runner befinder vi os i en dunkel og kold fremtid, hvor mennesker lever side om side med de underlegne replikanter, som ligner mennesker, men dog er androider med kunstig hukommelse skabt til at hjælpe menneskeheden på vej til at bebo universet. I Blade Runner gjorde replikanterne modstand, og derfor var politifolk, de såkaldte blade runners, på jagt. I ‘Blade Runner 2049’ har menneskene opfundet en opgraderet version af replikanterne, der er trofaste som slaver. Som politiofficer jagter replikanten K, spillet af Ryan Gosling, de sidste af de gamle, oprørske replikanter.
Blandingen af film noir og science fiction/cyberpunk, også kaldet tech noir, skaber den hårdkogte, dystopiske krimi. Fuld af modigt langsomme scener, som i ‘Rumrejsen 2001’, rige på symboler og ikke mindst referencer til ‘Blade Runner’ og noir-film som ‘Chinatown’.
Midt i sin jagt på replikanter gør K’s chefer en opdagelse, som kan skabe totalkrig mellem replikanterne og menneskene. Filmen går i sin essens ud på, at K skal sørge for at undgå katastrofen. Og undervejs skal han finde sin egen identitet.
Selv om historien om den mandlige helt, der groft sagt skal redde verden på egen hånd, er ‘Hollywood Classic’ og set siden cowboyfilmenes gyldne dage, er det dunkle storbyunivers og de for K så fatale plot-twists nok til at holde en fanget.
Historien tager dilemmaet op om, hvem der har en sjæl, hvad den etiske forskel er på menneske og robot, og hvad der udgør en identitet. K jagter sin egen identitet, må igennem flere faser om sin egen selvforståelse og ender med at finde hovedpersonen i den gamle Blade Runner, Deckard spillet af Harrison Ford, der er endt op i et forladt Las Vegas med tusinder af whiskyflasker.
De filosofiske dilemmaer kommer vi ikke meget mere i dybden med end den gamle film gjorde. Her er det mere spænding end filosofi.
I modsætning til ‘Blade Runner’, der med sin delvist klodsethed blev kult frem for mainstream, netop fordi filmen var mærkelig, gådefuld og uforståelig.
Og det er okay, at ‘Blade Runner 2049’ dukker op over overfladen til et større publikum.
Når filmen trods visuelle højder ikke lever op til forgængeren, skyldes det karakterer og skuespil. Ryan Goslings endimensionelle machostil bliver hurtigt anstrengende, særligt fordi han ikke besidder selvironi som Clint Eastwood, Bruce Willis eller ja, Harrison Ford. Ryan Gosling kan slå på tæven, han kan knipse, han kan skyde, og han kan lige akkurat smile i sin stivnede, pumpede uniform.
Heller ingen andre af filmens karakterer er særligt mindeværdige, og det er ellers et kendetegn for noir-genren. Hovedskurken er nærmest en karikatur af en sindssyg videnskabsmand fra en Bondfilm, og dennes højre hånd er en ligeså simpel slå-på-tæven ninja-inde, der giver filmen nogle girl power-point. Heldigvis vinder den på meget andet.
En firserbonanza af tech noir
Lad os blive i firserne, for firserne er lidt på mode. Ikke bare har vi en aktuel Blade Runner-revival, men også en remake af klovnegyset It og 80er-hyldesten Stranger Days, hvor sæson 2 snart får premiere på Netflix:
Blade Runner (1982)
Los Angeles er i 2019 plaget af forurening og overbefolkning! Menneskene må ud i rummet, og til det har de replikanterne, en opfundet robot med kunstig intelligens, og som ligner tro kopier af mennesker. Replikanterne bliver sendt ud i rummet som slavearbejdere, men begynder at gøre oprør. Nogle af dem tror de er mennesker, og hvorfor skal de være andenrangsborgere? Midt i fadæsen står Rick Deckard, spillet af Harrison Ford, der jagter de falske mennesker og kommer ud i alvorlige etiske overvejelser.
The Terminator (1984)
I Terminator blinker et lysskilt til en bar med bogstaverne tech noir. Så er scenen ligesom sat. Arnold Schwarzenegger dukker op i form af en cyborg. Sendt fra fremtiden ud for at dræbe Sarah Connor, hvis søn en dag bliver en mægtig oprører. Uden at blive filmkunst er The Terminator både underholdende og dejligt skummel. Den blev et gennembrud for Arnold Schwarzenegger og satte Titanic-instruktøren James Cameron på verdenskortet.
Robocop (1987)
Robocop er en af de mere samfunds-kritiske politifilm. Filmen harcelerer mod korruption og kapitalisme i sin mest rå form. I filmen er politiet blevet privatiseret, og det giver frit spil til de kriminelle i fallitboet Detroit. For at spare penge, bruger det private selskab robotter som lovens vogtere, og det ender galt under en demonstration, hvor en politimand bliver dræbt. Heldigvis bliver han genoplivet i form af cyborgen Robocop, der i sin rolle nærmer sig en klassisk superhelt.