Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Bliver i sengen næste gang

Der findes dage, man ikke skal deltage i. Hvis man er kvik nok, fanger man også advarslen inden

louiseJeg burde have vidst, at der var lagt i kakkelovnen. Allerede den morgen da vinduesviskeren røg af bilen midt i myldretiden, burde mine alarmklokker have ringet. Den – vinduesviskeren – plejede nemlig at frigøre sig, når jeg trillede hen ad en stille villavej. Hvorefter det var en snild sag at stoppe og klikke den på plads igen. Men denne morgen nærmest fløj viskerblad af, ramte ruden med heftig klonklyd og forsvandt, til min store ærgrelse, et sted på Jagtvej. Det var dog bare opvarmningen til den helt store festdag, som fandt sted senere på ugen. En dag, hvor jeg skulle være blevet i min seng, havde jeg været smart og i øvrigt haft den mindste sans for hentydninger.

En morgen nogle dage senere nåede jeg lige at træde til side, inden jeg jokkede i den relativt store pøl af bræk på køkkengulvet. Ved siden af stod idealvægtige chihuahua og gjorde et pauvert forsøg på at se overrasket ud, hvorefter den kiggede op på undulatburet. (Flabede kræ. Som om en fugl på størrelse med en badmintonbold er i stand til at projektil-ørle fem gange sin egen størrelse. Gennem tremmer.)
Opkast-optørring forsinkede dagens program, så morgenkaffe måtte blive på farten, og mens termokop stod på entrémøbel, hoppede jeg susende rapt i overtøjet. Med en susende rap armbevægelse fik jeg derefter væltet kop fyldt med kaffe – inklusive masser af mælk og låg skruet skævt på – hvorefter der var latte overalt. Som en helt særlig bonus i dagens anledning var også kurven med vinterting blevet ramt: Fire sæsoners samling af huer, handsker, vanter, halstørklæder, regntøj og skindhandsker var mere eller mindre gennemblødte. Det gjaldt i øvrigt også kludetæppe på gulvet. Måtte bruge latterlig lang tid på at få våde beklædningsgenstande sorteret og google, om skindhandsker kunne tåle 60 grader sammen med regntøj og kludetæppe.

Trods manglen på kaffe og med planlægning ligeledes ude ad vinduet, gjorde jeg alligevel et forsøg på at overtage herredømme over dagen. Det holdt fra hoveddør, til jeg havde sat mig ud i bil, hvor en ti centimeter lang revne midt i forruden fortalte mig, at jeg godt kunne tro om igen. Jeg lod som ingenting. Forlod forsigtigt bil og listede ind på matrikel. Sommetider gælder det om at lave så lidt postyr som overhovedet muligt, måske vil det ændre på tingene. En revne i bilrude, for eksempel, vil måske vise sig kun at være en lille ridse, hvis man ignorerer den længe nok. Men jeg havde glemt, at det naturligvis kun er på almindelige dage. Det virker ikke på de særlige af slagsen, dagene, der kun indeholder røvfulde. Røvfuldsdage er resistente.

Det var efterhånden var gået op for mig, at det var præcis sådan en dag, jeg var blevet tildelt, og da jeg lidt senere tjekkede bilrude igen, blev jeg derfor heller ikke overrasket. Revne var ikke forvandlet til lille ridse, revne var stadig revne. Til gengæld var den blevet tyve centimeter længere.

Og så var det, at jeg løj lidt. Bare en lille bitte smule. For jeg kunne ikke finde ”skade på rude forårsaget af vinduesvisker, der pludseligt og helt uventet og med stor kraft knækker og rammer rude” under skader, jeg er dækket af på min bilforsikring. Men et stenslag er jo også stort set det samme. Jeg fik formalia på plads, bestilte tid på værksted og prøvede at huske, at efter regn kommer der altid solskin, og som det vise ordsprog også fastslår, så er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Det skulle nok blive helt hyggeligt at hilse på gutterne på værkstedet igen; det var jo kun et par dage siden, vi sidst sås, da de havde sat ny vinduesvisker på bil.

Lidt senere mistede endnu en kop kaffe balancen i entré, men da både tøjkurv og kludetæppe ikke var tilgængelige, var skaden knap så omfattende. Faktisk som på en almindelig dag, hvilket kunne betyde, at jeg muligvis havde fået tildelte dosis. Det havde jeg naturligvis ikke.

Røvfuldsdage har jo også aftener, og inden jeg gik i seng, nåede jeg lige at modtage en skrivelse fra kommunen i min e-boks. Det var en rykker. For noget ejendomsskat eller told på matriklen eller noget lignende, som jeg tilsyneladende havde glemt at betale. For meget, meget lang tid siden. Et øjeblik var jeg fristet til at fortsætte med ikke at have betalt, for når der kunne gå så lang tid, før kommune-mennesker opdagede, at de ikke havde fået pengene, så kunne de vel ikke have så voldsomt meget brug for dem. Ikke så meget som jeg havde, for det var jo ikke fordi, forsikring betalte hele beløbet for ny bilrude. Men man skal ikke træffe den slags valg på den slags dage, det kommer helt sikkert syvfold tilbage på den dårlige måde. Så jeg betalte. Og lavede samtidig et auto-reply på min mail, klar til næste gang:
”Tak for din mail, som jeg hverken læser eller svarer på i dag. Jeg er fløjtende, hvor vigtigt det er, jeg er ikke tilgængelig de næste tolv timer, hverken online eller i virkeligheden. Kontakt mig venligst en anden dag, hvor jeg ikke får røvfuld på røvfuld, hvis jeg bare stikker hovedet ud ad vinduet.”
Jeg vil råde alle til at tage de samme forholdsregler.

 

Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 48 år gammel, har to sønner på 17 og 12 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.

Close

Translate »