Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Borgersamling i arbejdstøjet igen

Lørdag 1. april startede den sidste fase af arbejdet i Borgersamlingen om Lynetteholm.

Borgersamlingen skal til august aflevere sin endelige vurdering af Lynetteholm projektet til Borgerrepræsentationen, og komme med anbefalinger til, hvordan Lynetteholm kan blive bydel, der understøtter en bæredygtig udvikling for mennesker, natur og miljø.

Det er slet ikke vedtaget endnu, om Lynetteholm skal udvikles til en ny bydel. Men med det igangværende kystsikringsprojekt og den kommende jordopfyldning i området, ventes det at der vil blive fremsat en plan for en nye bydel i Folketing og Borgerrepræsentation senere i år.

Så medlemmerne af borgersamlingen er på vej ind i en ny udfordrende fase. For hvordan udvikler man egentlig en ny bydel? Hvordan kan naturen og miljøet være en del? Og hvordan involverer man resten af byen i de svære dilemmaer?

Borgersamlingens anden fase består af 38 repræsentativt udvalgte borgere, hvoraf 27 medlemmer er gået videre fra første til anden fase. Alle medlemmer er udtrukket ved lodtrækning på tværs af 12 hovedstadskommuner.

På samlingen lørdag 1. april fortalte arkitekt Ole Schrøder fra Tredje Natur om Lynetteholms kystlandskab, og Mette Lis Andersen, formand for det Det Kongelige Akademi, fortalte hvordan man kan finansiere udvikling af byen på nye måder. Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By & Havn, gennemgik hvilke planer der skal udarbejdes i de kommende år, før politikerne skal tage endelig stilling til at udvikle en ny bydel på Lynetteholm.

Ny forperson
Ida Ebbensgaard, der er tidligere chefredaktør på Zetland, indtræder som ny forperson for Borgersamlingens advisory board. Hun afløser Christian Friis Bach, der var forperson i første fase, og som har valgt at fokusere på sine pligter i Folketinget. Advisory boardet skal sikre uafhængighed frem til, at borgersamlingens endelige anbefalinger overdrages til politikere og borgere.

“Lynetteholm er Danmarks største anlægsprojekt. En så stor beslutning kræver en god og nuanceret debat i medier og mellem mennesker. Her er borgersamlinger en rigtig god løsning. Allerede nu kan vi se politikernes opmærksomhed på de første delanbefalinger. Borgersamlingens arbejde vil komme os alle til gode i årtier frem i tiden. Jeg vil stå skildvagt for, at medlemmerne kan arbejde frit, balanceret og uforstyrret,” udtaler Ida Ebensgaard.

By & Havn har 20. marts foretaget nogle ændringer i porektet, som en reaktion på de delanbefalinger, som Borgersamlingen fremlagde i februar. By & Havn vil blandt andet offentliggøre CO2-regnskaber, der snart ligger klar for første del af anlægsarbejdet og løbende arbejde med at sikre åbenhed omkring anlægsarbejdet. By & Havns samlede tilbagemelding kan ses her.

Følg med og bidrag
Man kan bidrage med viden og input til borgersamlingen på: https://lynetteholm.borgersamling.dk. Her får man adgang til alle materialer fra arbejdet, herunder videoklip og referater fra borgersamlingens møder.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close