I november var Borgersamlingen på sejltur ved Lynetteholm. De er nu gået i gang med drøftelserne, om Lynetteholm egentlig er en god idé.
I november måned startede den såkaldte Borgersamling om Lynetteholm sit arbejde med en sejltur ud til anlægsområdet med det gode skib M/S Skipper.
Borgersamlingen består af 66 tilfældigt men repræsentativt udvalgte boergere fra hovedstadsområdet. I det næste halve år skal de undersøge og drøfte Lynettehom projektet med hjælp fra eksperter, og til foråret give deres anbefalinger til udviklingsprojektet.
Borgersamlingen kan ende med at fraråde at der bygges på boliger, metro eller havneringvej på Lynetteholm. De kan også foreslå ændringer i projektet. Arbejdsprogrammet er frit, og tilrettelægges af deltagerne, som mødes seks weekender i det næste halve år
“Får meget mere viden”
En af dem, som har sagt je til at medvirke, er Jonas Brock-Hanash fra Amager.
“Jeg meldte mig fordi jeg interesserer mig for Københavns udviklling, og fordi at det kunne være spændende at dykke ned i et bestemt projekt. Som regel har vi borgerne kun adgang til mediernes udvalg af information, og de stærke holdninger fra interessenterne. Nu skal vi selv danne vores menning,” siger Jonas.
“I dag har jeg fået en meget dybere viden om miljø og klimasikringen, og perspektiverne for at lave by herude. Det er super spændende at være med til”. Borgersamlingen skal aflevere sine anbefalinger i forsommeren 2023.
Til nytår vil hele stendæmningen rundt om Lynetteholms første fase være synlig – så man kan gå tørskoet fra Refshaleøen i syd til Refshaleøen i nord – en gåtur på knap to kilometer. Dæmningen færdigbygges frem til marts 2023. Den bliever2,5 meter høj. Samtdig er en ny 100 meter lang kaj ved Refshaleøen ved at blive bygget færdig. Her skal der modtages overskudsjord via pramme fra Nordhavn fra foråret 2023.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve