Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

BREATHE I NORDHUS

Fra Central Park til Nordhavn: Globalt interaktivt kunstværk kom til Nordhus

18. marts fik NORDHUS besøg af kunsteren Jeppe Hein og hans storskala, offentlige og interaktive kunstværk ‘Breathe with Me’. Her skulle publikum male deres eget åndedrag. Hvert åndedrag vil tage form som malede blå parallelle streger på et stort lærred.

“Alt liv begynder med et åndedræt” har kunstneren Jeppe Hein udtalt om sit kollektive kunstværk. Siden 2019 har han rejdst over  hele verden og fået folk til at male deres åndedrag i lange, koboltblå penselstrøg. ‘Breathe with Me’ startede i Central Park i New York og har siden da været i bl.a. London, Mexico City, Tokyo, Beijing og San Diego.

Kunstprojektet er en del af arbejdet med FN’s verdensmål frem mod en mere bæredygtig fremtid. Gennem handlingen at trække vejret inviteres de deltagende til at reflektere over sig selv og verden omkring dem.

Denne eftermiddag i Nordhus stod det tomme lærred og ventede på sine kunstmalere. Stifter og leder af Nordhuset, Felicia Nørgaard, bød velkommen.
“Jeg har været fascineret af dit arejde i lang tid, Jeppe,” sagde hun. “Og det her med at trække vejret det er jo vigtigt for os alle.”

Jeppe Hein fortalte, at han selv har arbejdet meget med at få en bedre vejrtrækning. I 2009 var han selv udbrændt. Han tog på terapiskole for at finde sig selv. Og lærte at arejde med sit åndedræt. Han tror nu fuldt og fast på, at åndedrættet er genvejen til hjertet, og at man vi alle får det meget bedre, hvis vi viser vores hjerter til hinanden.

Jeppe har selv malet tusindvis af lodrette blå streger på et lærred. 
“Jeg fandt ud af at trække vejret sammen med penselstrøget. På den måde fandt jeg min indre ro.”

På den måde  startede hans kunstprojekt ‘Breathe with me’. I Nordhus blev de cirka 25 deltagere bedt om at gå ud på gulvet til nogle små øvelser. Man skulle klappe sig selv kroppen, lave balanceøvelser, løvebrøl – og pustet til fjer.


Ved bordene lå der en papæske foran hver stol. Heri lå der lidt papir, en pensel og en blok med blå vandfarve.
Først skulle de male et lille selvportræt med malersættet. Næste gang skulle de først tage en dybåndånding, og derefter male lodrette streger på papiret mens de åndede ud. Og endelig, skulle de male et selvportræt igen. Selvportrætterne var tydeligvis bare og mere livfulde i andet forsøg.

“Hvordan føles det? Hvordan føles dit hjerte?” spurgte Jeppe.
Og nu kom turen til det  store hvid lærred oppe på scenen. To ad gangen malede alle deltagerne deres åndedræt med fire penselstrøg, så lærredet til sidst var helt dækket af striber.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »