Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Brian siger farvel til Nordhavns fine genbrugsstation

brianBrian Tafell går på efterløn, men så kommer der en ny daglig leder af Nordhavns Genbrugsstation i Lüders. Til tider kan der ligge bjerge af pap foran stationen, som folk har læsset af. Men Brian synes egentlig, at brugerne er søde. Og det med, at man kan finde dyre designerting på stationen, kan han ikke rigtigt genkende.

”Altså denne her genbrugsstation kører på samme måde som de seks andre genbrugsstationer i København,” siger Brian Tafell.

Han er den daglige leder af genbrugsstationen under konditaget i Nordhavn, og selv om han er stolt af den velfungerende genbrugsstation, kan han ikke genkende, at den skulle være særligt fin, selv om den ligger i Nordhavn.
Myten om at det skulle flyde med pelse og designermøbler, smiler han i hvert fald bare af.
”Jo, i onsdags kom der en dame med noget ret flot tøj og sko. Men design? Det har jeg vist bare ikke rigtig tjek på,” siger Brian beskedent.
Faktisk er genbrugsstationen døgnåben, for der er et afsætterbord, hvor man kan sætte sine ting uden for åbningstid.
”Men lige elektronik og kemikalier må de gerne komme med i åbningstiden, for det skal ikke stå udenfor, når der kommer børn forbi. Så har du hurtigt maling over det hele,” siger han.

genbrugsstationPopulært bytterum
Noget af det særlige ved genbrugsstationen er, at den indeholder et såkaldt bytterum. Det betyder, man kan aflevere sine brugbare ting og eventuelt tage noget andet. Alting er gratis, og man må derfor også gerne gå med for eksempel en bog, et par bukser eller en gammel radio uden at aflevere noget. Tingene kommer fra både Nordhavns beboere, men også fra de andre genbrugsstationer i København. De kommer en gang om ugen, og det glæder Brian Tafell.
”Tingene får virkelig nyt liv her. De ryger ret hurtigt, men der er jo også folk udefra, der kommer og tager dem, for man skal jo ikke vise sygesikringsbevis for at gå herind,” siger han.
”De vil meget gerne have tøj, bøger, elektronik, glas og kopper. Pæne glas ryger med det samme.”

Ingen kaffestue
Brian kom egentlig til genbrugsbranchen fra lufthavnen. Her var han flymekaniker i 35 år, inden han for 12 år siden kom til Amager Ressourcecenter, ARC, som blandt andet har Nordhavns Genbrugsstation.
Han deler sin tid ligeligt mellem Nordhavn, hvor han er onsdag, torsdag og fredag, mens han er den øvrige arbejdstid i Enghave.
Det meste af tiden bruger han på at feje, rydde op, stille ting på plads og sortere det affald, som andre har lagt forkert.
Og så kommer der ind imellem en stor skraldevogn og henter affald hos ham. Oveni det kommer alle ”kunderne”.
”De fleste af dem er søde, og jeg er også selv ret medgørlig, så jeg har ikke haft nogen konflikter hernede,” siger han med et smil.
”Der er dem, der bare går lige forbi mig, og så er der meget sociale, og som gerne vil snakke om deres liv. Men det er ikke en kaffestue det her, for jeg kan bedst lide at skille tingene ad. Men man kan da altid få et glas vand og en hovedpinepille, hvis man har brug for det,” forklarer han venligt.

Nye tider
Der kommer snart til at ske et par større forandringer på genbrugsstationen i Nordhavn. Den gode nyhed er, at der kommer et værksted, hvor man kan låne en boremaskine, en symaskine eller få plads til at lappe sin cykel. Det glæder Brian sig til kommer i stand.
Men han kommer kun til at være der kort tid, for 1. januar vender han ikke tilbage fra juleferie.
”Jeg skal på efterløn, men der kommer en ny efter mig,” lover han.

 Genbrugsstationen, som ligger Helsinkigade 26, har åbent onsdag til fredag fra klokken 12 til 16 og søndag 10-16. Man kan godt aflevere affald, selv om der ikke er nogen på vagt. Men husk at lægge det i de rigtige rum og containere.

Nyt værksted klar til at blive indtaget

BÆREDYGTIG WEEKEND: Nordhavn viser sig frem

brian

genbrugsstation

genbrugsstation

Close

Translate »