Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Bussen skal alligevel væk fra Nordre Frihavnsgade

I 2023 åbnede Nordre Frihavnsgade som en af Københavns første cykelgader. Men projektet med en pris på 29 millioner blev i 2025 nedlagt igen. Det lykkedes ikke at begrænse biltrafikken, og cyklisterne følte sig stadig utrygge.

I juni måned i år fremlagde Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KMT) et nyt projektforslag for gaden med to alternative løsninger. Forvaltningens indstilling var Alternativ 1, hvor der gennemføres en række nye tiltag, som skal dæmpe bilernes hastighed i gaden. Alternativ 2 var mere radikalt: Her nedlægges buslinie 14. Det skal gøre det muligt at etablere vejbump i gaden, så bilerne tvinges til at sætte hastigheden ned til 30 km/t.

Men på et møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget stemte hele udvalget imod forvaltningens egen indstilling. Og et flertal udenom Socialdemokratiet vedtog Alternativ 2. Det betyder at de lokale beboere mister Buslinje 14, som i stedet skal køre ad f.eks. Classensgade.
Flertallet bestod af Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Det skriver Magasinet KBH.

Udvalgets beslutning sender nu planen videre til de endelige budgetforhandlinger efter sommerferien.
Det nye projekt forventes at koste 11,6 millioner kroner. Og således vil der indtil nu være bruge lidt over 40 mio. kroner på at finde en trafikal løsning for Nordre Frihavnsgade.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »