Det bliver entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der skal opføre den nye Østre Landsret, der er tegnet af Henning Larsen Architects, på Trælastholmen i Nordhavn
Til sommer vil entreprenørmaskinerne for alvor være i gang på Trælastholmen i Nordhavn. Dels er byggeriet af Comwell Copenhagen Portside godt i gang og ifølge A. Enggaard er de klar til sommer med det første spadestik til Ny Østre Landsret, der kommer til at være nabo til hotellet.
Den nye Østre Landsret er tegnet af Henning Larsen Architects og opføres som et såkaldt OPP, hvor det er et konsortie, der opfører og driver ejendommen på en aftale på i første omgang på tyve år. Det er planen, at den nye retsbygning vil være klar i fjerde kvartal 2021. Bygningen bliver på 16.000 m2 fordelt på fem etager plus en kælder på 4.000 m2.








