Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Christine er Nordhavns is-svømmende Lucia-veteran

I dag lørdag er der igen svømmende Luciaoptog. En af svømmerne er Christine, som har deltaget de sidste fem år i det iskolde show med lyskæde rundt om badehætten. Hun er også issvømmer, og drømmer om at svømme en ‘ice-mile’.

Christine Østerskov Kastrup kan ikke pege på ét magisk øjeblik, hvor hun besluttede sig for issvømning. Men i 2019 svømmede hun allerede regelmæssigt i Nordhavn og trænede med Copenwater. Da corona ramte, og vinteren bankede på, stod hun og svømmemakkeren Jeanette med valget mellem at droppe svømningen – fordi svømmehallerne var lukket ned – eller at blive i havet. De valgte det sidste og hoppede i, godt beskyttet i neoprendragter. Efterhånden kunne de aftage neoprenen, og i dag er Christine fuldblods vintersvømmer og bader kun badedragt.
Nu drømmer hun omat svømme en ice-mile, som er 1.609,3 meter i max. 5 c. Ved DM i issvømning nåede hun op på en kilometer, så der skal stadig trænes, men. hun er på vej.
“Jeg føler mig stærk. Min krop er fantastisk til at tilpasse sig det kolde vand, og det gør mig stolt,” siger hun.

Når Christine går i det iskolde vand under mærker hun et sug – men kun det første sekund. Så tager lykken over. Flowet i vandet er hendes frirum:
“Jeg kan mærke hver en celle. Tankerne forsvinder. Det er som om hjernen bliver udsat for et ‘reset’.”

Svømmende Luciaoptog 13. december 2023 på Sandkaj badezone i Nordhavn

Regler, erfaringer og respekt for elementet
Hun underviser i dag selv i vintersvømning, og fremhæver én stor mental barriere for nye svømmere: At finde ro i det kolde vand og få styr på vejrtrækningen. Men det kan læres.
Christine går aldrig på kompromis med sikkerhed. Hendes vigtigste regler er:

  • Svøm aldrig alene.
  • Aftal altid distance eller tid før I går i.
  • Brug havtaske – med lys i mørke.
  • Hav fløjte, sølvtæppe og hurtig energi med.
  • Spis og drik før du svømmer. Altid.

Christine har aldrig selv været over grænsen, og oplevet at blive dårlig, hvis f.eks. blodsukkeret falder pludseligt. Men hun har set andre komme derud. Hun vurderer selv sine grænser ud fra søvn, mad, energi – aldrig ud fra vejret. Den mest undervurderede risiko ifølge hende er euforien.
“Det er den følelse som siger “Jeg napper lige 100 meter mere – det går jo så godt!” Men det kan være præcis dér, kroppen siger stop”.

Fem år med Luciaoptoget
Christine er én af de få der har deltaget i Luciaoptoget alle fem år – og nu igen i 2025. Første gang var der fem svømmere og en soundboks. Coronarestriktionerne gjorde at man højst måtte være ti samlet. Arrangøren Susan Vinzents lagde en lille besked i Nordhavn-gruppen på Facebook, for at invitere lidt publikum. De forventede kun et par nysgerrige sjæle. Måske ingen. Men det viste sig at kajen blev fyldt af mennesker, der trængte til at se noget smukt, noget levende – noget andet end deres egne stuer.
“Det var magisk,” siger Christine.
“Vi frøs, rystede, men var høje på oplevelsen.”
Siden er optoget vokset år for år: Flere svømmere, øvede formationer, korsang og musik, spejdernes deltagelse, gløgg, honninghjerter og en hel lille folkefest langs vandet. Hun beskriver Luciaoptoget ved Sandkaj som en helt særlig kombination af sport, lys, mørke og fællesskab – og så de mange publikummer, der hepper fra kajen, klapper og er oprigtigt imponerede. Luciaoptoget samler svømmere fra flere klubber og i år er der en svømmer med fra England. Christine beskriver fællesskabet som varmt og afslappet:
“Vi griner meget. Og vi hygger os enormt.”


Close

Translate »