Alle Coronatanker kan læses på www.nordhavn-avis.dk. Vi er nået til nummer otte:
Falukorv. Et mærkeligt svensk ord for noget, der er en kødpølse. Dem om det. Nu er vi på vej hjem, efter at min fantastiske hustru har ordnet vores terrasse her i Tejn. Rengjort og malet. En god beskæftigelse her i vores isolation. Jeg skal forsøge at gøre hende kunsten efter med rengøring af komfur mv. og madlavning, der skal jo være rent til lejerne, der i øjeblikket synes langt væk fra Bornholms lyksaligheder med Sol over Gudhjem, rejer og nyrøgede fisk af enhver art.
Tværs gennem sydsverige. Hjem til Nordhavn.
Og netop hjemkommet sidder jeg her på min altan og indtager hveder fra bager Bosse, medens jeg kigger ned på Göteborg Plads, hvor alt ånder fred. Tryghed . Hele 6 betjente i en mandskabsvogn nyder tilsyneladende solen, og de piger som i meget små bikinier allerede har ladet sig lokke ud i både sol og vand. Tryghed over alt. Jeg føler mig så godt sørget for i dette vort land.
Jeg har været en tur på Peberholm. Det skal man, når man kommer fra Sverige. Også der åndede alt tryghed, og betjentene var venlige og rolige, da de skulle kontrollere vores pas, og vi kom ind uden ansigtsmasker.
Det er alligevel mærkeligt, at man for at komme fra den ene del af landet til den anden skal vise pas, men tiderne har jo ændret sig. Det næste bliver, at det er nødvendigt at legitimere sig, når man vil krydse Limfjorden eller Vejlefjordbroen. Den dag må sent komme, men man ved jo aldrig.
Allerede nu igen er politiet her på Göteborg Plads. Tryghed.
En flok drenge, der var for mange til at spille fodbold og bade fik en venlig, men bestemt henstilling. Jeg kan næsten ikke synes godt nok om deres prioriteringer. Men det er jo også med en god og nødvendig baggrund, og det minder jo i denne tid om Statsministerens ord om, at nok lukker vi op, men det er en stakket frist, såfremt vi ikke husker afstandsreglerne. Det er sandelig blevet en anden hverdag vi oplever. Jeg håber ikke, at vores “ åbnen op” risikerer, at flere bliver syge og at især ikke, at det for nogle får fatale konsekvenser. Vi har tilladt at os at åbne op, som det nu hedder. Vores barnebarn på fire ringede og sagde, at hun savnede sin morfar og sin bedste. Så var der jo ingen vej udenom. Vi fik besøg – på afstand. Imens må jeg, der er højrisikopatient, sidde her og nyde livet på 3. sals afstand på Göteborg Plads, hvor der er godt at være, men jeg har trods alt klaret, at køre i supermarked og købe pottemuld, så jeg har kunnet lægge mine forspirede kartofler i en dertil indkøbt kartoffelpose på altanen. Det er nok mine jyske gener, der slår igennem. Der står også andet og spirer på min altan, men det er – trods alt – at nyde livet på afstand, men alligevel være glad for at være i nærheden af det, det hele drejer sig om – livet.
MERE OM DETTE EMNE:
