Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
nordre frihavnsgade oest

Cykelgaden skal helt ned til Østbanegade

Den sidste del af Nordre Frihavnsgade ned til Østbanegade bliver sandsynligvis også lavet om til cykelgade. Et projekt for gaden er på vej til godkendelse.

Mange har sikkert hørt om cykelgadeprojektet i Nordre Frihavnsgade, hvor strækningen mellem Trianglen og Strandboulevarden bliver omdannet til en cykelgade, hvor kørebanerne indsnævres for at sætte hastigheden ned og give cyklister forrang. Men hvad med den sidste del af gaden mellem Strandboulevarden og Østbanegade? 

I første omgang var den del af gaden ikke med i projektet. Lokale beboerønsker fik sidste år støtte til et forsøg med opsætning af træer og bænke i gaden, og der var god feedback fra beboere i nærområdet.

Københavns Kommunen har nu lavet et forslag om at den sidste del af Nordre Frihavnsgade også bliver gjort til cykelgade, og samtidig gøres grønnere med træer og plantebede. Det er nu op til Københavns Borgerrepræsentation at beslutte, om projektet skal realiseres.

Østerbro Lokaludvalg var i sidste uge med til at arrangere et debatmøde om cykelgadeprojektet i hele Nordre Frihavnsgade i Østerbrohuset, hvor borgerne bl.a. kunne møde planlæggerne i Teknik- og Miljøudvaglet. 

Østerbro Lokaludvalg bakker op om projektforslaget, men opfordrer forvaltningen til at lære af udfordringerne, der har været ved anlægsarbejdet. Her peger lokaludvalget blandt andet på, at kommunen skal sørge for god og tidlig varsling af beboere og erhvervsdrivende i anlægsfasen. 

Status for omlægningen

  • Lige nu arbejdes der mellem Strandboulevarden og Hobrogade. Kørebanen i retning mod Trianglen er afspærret og parkeringspladserne nedlagt midlertidigt.  
  • Der er tilladt cykelkørsel i begge retninger. 
  • Fortovet ud for de enkelte ejendomme vil være afspærret kortvarigt. 
  • Buslinje 14 fra Nordhavn mod Nørreport er omlagt fra Nordre Frihavnsgade til Classensgade. 
  • Bussen kører uændret fra Trianglen til Strandboulevarden – dog er stopptestedet ved Hobrogade midlertidigt nedlagt. 
  • Bussens omlægning gælder t.o.m. juli 2023. Hele cykelgadeprojektet ventes at være færdigt i oktober 2023.
Close

Translate »