København fyrede det sidste kul af før påske, stod der i sidste udgave af Nordhavn Avis. Umiddelbart lyder det som et tiltrængt glædesbudskab og en sand solstrålehistorie her i disse dystre corona-tider. Hvad kommer så i stedet for kullene?
Af Andreas Petersen, Verdens Skove
HOFOR har meddelt os, at de nu udelukkende fyrer med “bæredygtig biomasse”. Nu er de færreste læsere måske helt på det rene med, hvad der ligger bag denne kryptiske betegnelse. Heldigvis blev det afdækket af TV2 for et par måneder siden. TV2 afslørede hvordan “bæredygtig” træflis fragtes 9.000 km fra Amazonas til Amager for at blive brændt i København.
Så meget for den såkaldte bæredygtighed.
Vejen til en ‘klimavenlig’ fremtid for København går åbenbart gennem træflis fra afskovnings-truede Brasilien.
Nu udgør brasiliansk træflis retfærdigvis kun en lille del af den flis, der brændes i København for at give os varme. Langt det meste vil efter alt at dømme komme fra Baltikum. Men her fældes der nu så meget skov, at lokale miljøorganisationer har råbt vagt i gevær. I Estland truer skyhøje hugstrater skovenes biodiversitet og evne til at binde CO2.
For at forsyne en storby som København med varme kræves enorme mængder biomasse. For at holde gang i Amagerværkets kedler skal HOFOR brænde mindst 1 million tons flis af – hvert eneste år. Først lige inden 2050 er værket afskrevet økonomisk.
Hvorfor har HOFOR valgt biomasse som brændsel? Måske fordi spidsfindige internationale regneregler gør at udslip af CO2 fra biomasse ikke tælles med i Københavns klimaregnskab. Frank Jensen har endda kaldet den ”bæredygtige” biomasse ’afgørende’ for Københavns mål om at blive CO2-neutral i 2025.
Absurditeten i den historie er vanskelig at tage fejl af.
Mener Overborgmesteren virkelig i fuldt alvor, at København skal blive ”CO2-neutral” på en måde, der potentielt skader klimaet?
MERE OM DETTE EMNE:
