16 meter under overfladen, hvor sigtbarheden er næsten nul. Lige her, hvor Lynetteholm skal ligge, eksploderede og sank linjeskibet Dannebrog under Slaget på Reden den 2. april 1801. Nu er resterne af skibet fundet.
Arkæologerne har arbejde på udgravningen af Dannebroge siden slutningen af sidste år, og arkæologer er nu ret sikre på, at de har fundet Dannebroge, skibet, der eksploderede under slaget.
“Positionen passer med oplysningerne fra dengang, om at skibet drev nordpå under slaget, og fundstedet her passer fint med oplysningerne om, hvor det eksploderede. Desuden passer tømmerdimensionerne fuldstændig til de tegninger, der findes af skibet, og den dendrokronologiske datering passer med skibets byggeår. Så vi har jo ikke nogen problemer med at tolke det som, resterne af et stort træbygget krigsskib, fordi det flyder med kanonkugler og stangkugler. Og ja, to kanoner har vi fundet,” fortæller Otto Uldum, Marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet, og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge.
De marinarkæologiske undersøgelser omkring Dannebroge og Slaget på Reden ventes først helt afsluttet 9. maj. Men til sommer, når Lynetteholms perimeter forventes at stå færdig, vil der blive arrangeret en vandring, hvor op til 5000 københavnere kan komme helt tæt på vragfundet. Vragstedet vil desuden blive forsøgt bevaret, når Lynetteholm skal opfyldes med jord, oplyser By & Havn.
Vraget af Dannebroge vidner om den dag i 1801, hvor hundredevis af menige soldater og frivillige borgere mistede livet. Blandt flænset skibstømmer, knuste flasker, krudt og kugler, findes der måske også håndgribelige genstande, der kan kaste lys over historien om Slaget på Reden.
“Arkæologien kan give os nogle genstande, som ikke findes på museerne i dag. Samlingerne rummer nemlig oftest de pæne ting: Officerernes uniformer og pragtgenstande. Men på havbunden ligger rester af hverdagen: Fra dem, der stod tættest på kanonerne”, forklarer Otto Uldum:
Arkæologerne har bl.a. fundet sko og rester af beklædning, og en del småting som soldaterne har haft på sig; kridtpiber, uniformsmærker og våben. Og desuden en rest af et kæbeben med tænder på – en rest fra en af de 19 personer, som mangler ifølge tabslisterne.
I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport blev det kortlagt, at der var formodninger om marinarkæologiske interesser på havbunden i det område, hvor By & Havn anlægger Lynetteholm, herunder også i sejlløbet kaldet ’Svælget’ syd for Lynetteholm. By & Havn har i alt afholdt ca. 100 mio. kr. til de indledende marinarkæologiske forundersøgelser, herunder forundersøgelser i Svælget. I Svælget har man blandt andet fundet verdens største kogge fra 1400-tallet.
Hvad der skete 2. april 1801
En enorm britisk flåde med den berømte viceadmiral Nelson i spidsen gør klar til at angribe København. Den engelske flåde sejler ind Kongedybet syd fra med i alt 39 skibe udstyret med tunge kanoner. 12 af skibene er store linjeskibe, der med deres mange kanoner kan sejle på linje efter hinanden og på den måde skabe en sejlende mur af skibskanoner. Efter dem følger mindre fregatter og tunge bombeskibe.
I København har ikke bare soldater meldt sig til forsvaret af byen. Også fiskere, håndværkere og bønder melder sig frivilligt. Nogle når bare få timers øvelse inden slaget.
Tæt uden for havnen – på det der kaldes Københavns red, ligger nu den danske forsvarslinje.
Den består af en kæde af gamle, danske linjeskibe, der er lagt ud som flydende forter. Uden rigning – tovværk og høje master – men læsset med kanoner. I mellem de store, gamle skibe ligger pramme og tømmerflåder pakket med kanoner. Alle fartøjer i linjen er bundet til hinanden og sat fast med svære ankre. Den danske forsvarslinje kan dermed ikke flytte sig, men bare håbe på, at de kan holde stand med deres 833 kanoner mod fjendes 1270. Fra krigsskibet Dannebroge skal den danske kommandør Olfert Fischer lede de mere end 6000 mand, der udgør det danske forsvar.
Klokken 9.45 glider de engelske skibe ind i Kongedybet fra syd. Inde på kajer, balkoner og altaner står tusinder af københavnere. Klokken 10.15 lyder det første danske skud. Snart er Kongedybet et helvede af røg, ild og splinter, der flyver gennem luften og gennemborer og lemlæster soldaterne.
De mange tilskuere er skuffede, fordi røgen er så tæt, at man ikke kan se slagets gang. Men slaget udvikler sig hurtigt til en brutal, blodig og tæt kamp, hvor linjeskibene ligger med få hundrede meters afstand og skyder kanonsalver mod hinanden.
Dannebroge er hovedmålet for Nelsons angreb. Hurtigt bliver situationen ombord meget alvorlig. Kuglerne fejer det øverste dæk rent for kanoner og mandskab, der er mange sårede og dræbte og skibet rammes nu også af fjendens brandbomber, og der opstår ild ombord.
Englænderne kan til at begynde med ikke få ram på de lave kanonpramme, de skyder simpelthen for højt, og de danske kanonpramme gør stor skade på den engelske linje. Men efterhånden som de danske skibe svækkes, kan de engelske kanoner indstilles lavere og nu kommer også kanonprammene i heftig beskydning.
Den engelske admiral Parker ligger med sine skibe længere ude i sundet. Men gennem den tætte kanonrøg kan han ikke se, hvordan slaget udfolder sig – og omkring kl. 13 frygter han, at slaget måske er tabt. Han sender derfor signal om øjeblikkelig tilbagetrækning. Men viceadmiral Nelson ignorerer ordren med de berømte ord: “Jeg har kun ét øje – jeg har ret til at være blind nogle gange”. Han holder så kikkerten til sit blinde øje, siger: ”Jeg kan ikke se noget” og fortsætter kampen.
Klokken 14 er den danske linje tæt ved at bryde sammen. For at få danskerne til at overgive sig, sender Nelson et trusselsbrev til kronprins Frederik, hvor han advarer om, at han vil brænde de danske skibe med besætningerne ombord, hvis skydningen ikke ophører. Klokken 16 indgås våbenhvile og slaget er dermed slut.
Dannebroge driver nord på og kl. ca. 16.30 eksploderer skibet.
Tabstallene er overvældende. Englænderne mister ca. 255 mand og mere end 700 er sårede. Men de danske tabstal er endnu voldsommere. I løbet af slaget dør ca. 368 mand og 642 sårede føreres fra skibene til kvæsthuset. I dagene efter dør mere end 100 mand af deres skader og langs øresundskysten driver både danske og engelske lig i land. Ingen kender med sikkerhed det fulde tabstal fra Slaget på Reden.
Kilde: By & Bavns nyhedsbrev
MERE OM DETTE EMNE:
