Darkest Hour: Kæmpe til sidste mand – eller slutte fred med Hitler?

Det er både alvor og humor, når Gary Oldman spiller overbevisende som Winston Churchill, der i strid modvind skal overbevise alle om at kæmpe en tilsyneladende tabt kamp mod Hitler. Desværre bliver ‘Darkest hour’ lidt for overfladisk

Titel: Darkest hour. Instruktør: Joe Wright. Medvirkende: Gary Oldman, Kristin Scott Thomas, Lily James, Stephen Dillane. Varighed: 125 minutter. Premiere: 25. januar

• “Vi skal beskytte vores ø uanset omkostningerne. Vi skal kæmpe på strandene, på jorden, på havet, på bjergene. Vi skal aldrig give op. For uden sejr vil vi ikke overleve,” råber Winston Churchill i det britiske parlament, og selv oppositionen jubler.

Den fremragende skuespiller Gary Oldman er slet ikke til at kende som Winston Churchill, hvis runde barneansigt troner i det britiske parlament under 2. verdenskrig. Som en statsmand har han ordene i sin magt.

Men ikke alle er enige. Fra salen ryster udenrigsminister Edward Wood på hovedet. Han ønsker en fredsaftale med Hitler, og det samme gør den foregående premierminister Neville Chamberlain.
Og heri ligger filmens store dilemma. Skal man kæmpe til sidste mand – eller give op og sikre menneskeliv, når stort set hele den britiske hær, 300.000 soldater, er strandet i franske havnebyer med udsigt til at blive sønderbombet af nazityskerne?

For Churchill er det at lave en fredsaftale med Hitler det samme som at lave en aftale med fanden selv. Men de to højtstående parlamentarikere og den stammende kong Georg VI sliber knive i de politiske gange rettet mod den iltre excentriker.
Og han er et nemt offer. For modstanderne er det en fryd, og for publikum er det morsomt at se Churchill drikke whisky dagen lang, ryge fede cigarer, komme med jokes og hidse sig op over for sin sekretær, når hun staver forkert.

Hjælp skal der til. Altid forrygende Kristin Scott Stewart spiller hans overbærende kone, der leder ham på rette vej.

“Opfør dig ordentligt,” siger hun. Og med det bliver han venner med sin sekretær, spillet af smukke Lily James, der fungerer som Churchills adgang til folket, og heri ligger nøglen for Churchill til at vinde England over på sin side. Churchill må lære, at der skal ægte tro bag sine flotte taler, før han kan overbevise nationen om at kæmpe videre. Og her får et møde med folket i undergrundsbanen i sidste ende en afgørende rolle.

Det er Gary Oldman, som bærer filmen med den storstilende opvisning som whiskydrikkende karikatur, og selv om historie såvel som figurer er simplificeret og dramatiseret, er det helt i orden, når fakta bliver omtolket til fiktion.

Men for de af os der godt ved, at England tog kampen op mod Hitler og fik sine 300.000 soldater hjem fra Dunkirk (vi har jo lige set den glimrende film ‘Dunkirk’, for pokker), er filmen bygget lidt for meget op om en spænding, vi kender resultatet af.

I stedet for at gå i dybden med Churchills person og nuancer, som man gør med Adolf Hitler i den tyske ‘Der Undergang’, har de måske mere melodramatiske bagmænd, instruktør Joe Wright (‘Anna Karenina’) og manuskriptforfatter Anthony McCarten (‘Teorien om alting’), foretrukket en humoristisk magtkamp mellem Churchill, Wood og Chamberlain. Selvom magtkampen er underholdende nok, bliver det alligevel for overfladisk med så vage personportrætter. Hvorfor er de så overbeviste om at de hver især har ret? Hvad er de dybereliggende årsager til deres modsatrettede holdninger? Var der også nazisympatier?

Filmen er ubestrideligt på patriotismens side, det er jo nemt at være bagklog, men tænk hvis de 300.000 soldater aldrig var nået i land? Havde Churchill da været en helt?
Det dilemma kunne godt være anskuet dybere, men som bekendt er det vinderne, der skriver historiebøgerne. Og filmmanuskripterne.

Tre film om markante ledere i Storbrittanien

The King’s Speech (2010)
Hahaha. Kongen stammer. Colin Firth stammer solidt som Kong Georg VI, der har til opgave at holde en tale i 1939 til nationen om, at England erklærer tyskerne krig. Men det er ikke let, når man som en ung kronprins Frederik, og i modsætning til Winston Churchill, ikke har ordene i sin magt.
Kongen får hjælp af en talepædagog, den fallerede amatørskuespiller Lionel Logue, der skal hjælpe kongen af med sine vanskeligheder. Lykkes det? Filminstruktør Tom Hooper, kendt for Den Danske Pige, har skabt en anderledes historiefilm for hele familien.

Elizabeth (1998)
Fra 1558 til 1603 sad Dronning Elizabeth solidt på tronen, selvom hun blev udsat for utallige mordforsøg. Inden da havde hun siddet fængslet i Tower i London efter ordre fra sin egen katolske søster kaldet Bloody Mary, der så dronningens protestantiske orientering som forræderi.
Cate Blanchett spiller overbevisende som den iskolde dronning, der må spille sine skakbrikker korrekt og gå på kompromis med idealer, hvis ikke hun skal tabe til både ydre og indre fjender. En vigtig film om kampen mellem katolikker, protestanter og Englands selvforståelse.

Braveheart (1995)
Egenligt var han rig og højadelig, men lad det nu ligge. I Mel Gibsons middelalderdrama er William Wallace aka Braveheart en vildmand, der brutalt og blodigt bliver vidne til, at magtsyge englændere erobrer hans landsby og dræber hans kone.
Ikke et øje er tørt i det tragiske, tudefærdige billeddrama. Men så er det, at William Wallace tager kampen op.
Han samler skotter fra nær og fjern, der med primitive spyd, sværd og buer tager kampen op mod de civiliserede og veludrustede englændere. Vi følger helten fra sejr til sejr, men alliancernes vinde vender. Et storladent drama, som alle bør se, trods al dens amerikanske Hollywood-dramatik.