”De skal jo have noget at spise, truckerne”

Kaffebaren Havnelyst i Nordhavn har fået ”akut gennemtræk”, og er ved at blive revet ned. Men Thomas Helgesen fortsætter med at dele håndmadder ud i Nordhavn – nu fra en foodtruck med havudsigt.

I 14 år var Thomas Helgesen indehaver af Truckstop Havnelyst i Nordhavn. Den røde træbygning på hjørnet af Sundkrogsgade og Skudehavnsvej. Et nærmest legendarisk sted med håndmadder, brusebad og kolbekaffe.
”Men der er kommet gennemtræk i kaffebaren,” som Thomas Helgesen siger med et smil. For Havnelyst er for nyligt blevet indhegnet og skrællet, for på sigt at blive jævnet med jorden og omdannet til andre menneskers domicil.
Så Thomas smuttet. I dag er han flyttet mindre en 100 meter væk – tættere på vandet – og nu på hjul.
”Jeg vidste jo godt, hvad klokken havde slået, så jeg spurgte en af mine kammerater, om han ikke ville købe en madvogn, og her er jeg daglig leder nu,” siger han stolt.
Der var da også et par måneder, hvor truckerne i Nordhavn måtte køre sultne videre. Havnelyst lukkede i august, men Thomas var først klar med sin foodtruck 1. november.
Han har selv revet alle skabe og bad ud af den gamle mandskabsvogn, lagt nyt gulv, malet og skåret et stort hul i den ene væg, hvor køledisken kunne komme ind gennem.

Deller og torskerogn
Menuen er nogenlunde den samme. Håndmadder i massevis og lune deller, som Thomas steger på et gasblus i hjørnet af vognen.
I den anden ende af vognen har han indrettet sig med spisebord, et lille tv og kaffe på kanden. Han får ikke lov at sidde der længe, før en kunde kommer i rask trav mod vognen.
”To deller. Det har du vel,” spørger manden – lidt bekymret – på syngende jysk.
Thomas skæver over mod panden og nikker.
”Jeg skal også have to med æg og bacon, to med kartoffel og en torskerogn,” siger manden, mens Thomas med kyndig hånd pakker madderne fint i madpapir og runder af med at sætte en husmoderlig elastik om den nærende madpakke.
”Hav en god dag og kør forsigtigt,” siger Thomas efter manden, som han siger til alle sine kunder.

Op og smøre 150 stykker mad
”60% af dem er truckere. De resterende 40% er håndværkere fra området,” siger Thomas mellem ekspeditionerne. Bonderøven kører på fjernesynet, men Thomas får ikke en ledig stund til at se på det.
Han har været oppe ved femtiden i morges for at smøre halvanden hundrede stykker mad. Alle franskbrødsmadderne med ost er gået sammen med blot fire kopper kaffe to go. Fra formiddagen og fremefter går alle stykker smørrebrød på rugbrød hurtigt.

Kunder i arbejdstøj
Men hvis Nordhavns kulinariske udbud mest er kendt for sushi, gourmet og glutenfrie avocadomadder, så skiller Thomas’ madtruck sig ud. Markant!
”Truckerne tager ikke de højtbelagte madder,” siger Thomas og peger på et par madder, som har fået et tag af kartoffelsalat på en bund af frikadelle med en agurkerytter ovenpå.
”De kan ikke sidde og spise dem i bilen. Men skinkesalat er altid den, der går hurtigst. Og sylte, når vi får dem i november.”
Faktisk er truckerne lidt kræsne, når det kommer til stykket.
”Du tror, det er løgn, men jeg får klager, hvis der er kerner i rugbrødet, og det sundeste, jeg kan sælge, er en pastasalat, men så skal der også være to lag kylling i den,” siger Thomas.
Økologi ville blive betragtet som en joke i trucken, og farvestoffer er de heller ikke bange for. Tvært imod.
”Kødpølse i dag er jo ikke så lyserød, som den var engang. Men jeg har faktisk lige fået en ny kødpølse, som er helt vildt lyserød. Rigtig giftig. Du kan tro, den ryger hurtigt,” griner Thomas.

Har du en rullepølse med rå løg?
Strømmen går et sekund, da generatoren ikke kan følge med, men Thomas bemærker det knap nok. Han rejser sig igen ved synet af en lastbil, der nærmer sig og lægger an til en parkering.
”Har du rullepølse med rå løg,” siger en arbejdsmand med en dialekt, der ville få
Spacy fra ‘Midt om natten’ til at lyde provinsiel.
Ligesom de fleste andre kunder i Thomas’ madvogn er han i neonfarvet arbejdstøj. Det er et klientel, Thomas kender og kan lide.
”Jeg er selv gammel brolægger, men da knæene begyndte at gøre ondt, stoppede jeg.”

Det var jo ikke Noma
Han kendte en, der arbejdede i Truckstop Nordhavn eller Havnelyst, som den lille røde beværtning hed. Den overtog Thomas så for 14 år siden, og her gik han i gang med at brygge kaffe og smøre håndmadder til den store guldmedalje.
”Kaffebaren var hyggelig, men det var jo også noget gammelt lort. Det var jo ikke Noma eller Baresso. Der var kun én slags kaffe, og den kostede 10 kroner. Men det havde sin charme, og hvis man vil opleve ægte smørrebrød i København, så skal man komme her i stedet for at gå ind til Ida Davidsen,” siger Thomas, som tager 15 kroner for et stykke mad.
”Jeg ville miste mange kunder, hvis jeg satte prisen op til 17 kroner. Truckere kan godt lide, når det er billigt,” siger han.

Domicil på vej
Omsætningen er dog gået gevaldigt ned, siden Thomas fik hjul under forretningen.
”Men jeg skal sgu nok komme tilbage. Jeg har sans for det,” siger han og rører to sukkerknalder ud i sin kaffe.
”Og de skal jo have noget at spise,” siger han og kigger ud på parkeringspladsen foran, hvor truckere, ankommer, parkerer, spiser og kører igen.
Faktisk er det afgørende faktor, hvis man vil have succes med at sælge mad til truckere, at de kan parkere.
”Det var derfor, jeg ville ligge her. Jeg ved gennem 14 år, at truckere kun handler der, hvor de kan parkere. Det kan de her. Kan du huske Skipperhytten,” siger han og peger op imod Svanemøllehavnen, hvor Skipperhytten lå i mange år.
”De begyndte at sælge truckermadpakker for nogle år siden. De solgte ikke en eneste, fordi truckerne ikke kunne parkere foran stedet,” husker Thomas med en hovedrysten.

Intet varer ved i Nordhavn
Vinden rusker i vognen, Dannebrog blafrer ihærdigt udenfor, og strømmen går igen mindre end et sekund og minder om, at intet holder for evigt. Specielt ikke i Nordhavn. Området, hvor Thomas’ vogn står nu, skal også bebygges en dag, når resterne af Havnelyst og smeden overfor er helt væk.
”Når der skal bygges her, triller jeg derover,” siger han og kigger længere hen ad Kalkbrænderiløbskajen.