Tre kvinder i Nordhavn er gået aktivt ind i debatten om Lynetteholmen. Et projekt som de mener er økonomisk usikkert, skadeligt for naturen og foreløbig slet ikke giver stormflodssikring.
Det er som om at ingen rigtigt orker at sætte sig ind i projektet. Men det har vi gjort, og vi er bekymrede,” siger Birgitte Torntoft, Marianne Stigborg og Berit Nielsen.
De kalder sig selv for en ‘lille kaffeklub’ – men de er mere end det. De tre kvinder fra Nordhavn har læst hundredevis af sider i undersøgelser og rapporter – deltaget i møder og skrevet til politikere. De efterlyser en bredere og længere debat om Lynetteholmen, før det er for sent. Og nu vil de have andre Nordhavnere med.
For allerede i starten af juni måned ventes Folketinget nemlig af vedtage en anlægslov, der skal bane vejen for at der i de kommende 30-50 år bliver anlagt en ny ø ud for Nordhavn – en ø som på én gang skal sikre København imod stormflod, være boligområde for 35.000 mennesker, og have næsten lige så mange arbejdspladser. Der er tale oom en by på størrelse med Hillerød, og man skal kunne komme dertil og fra via en ny østlig ringvej rundt om København.
Kan være vedtaget om en uge
Det er kun fem måneder siden, at den første VVM-redegøelse for projektet blev fremlagt, et et bredt flertal af partier i Københavns Kommune støtter planen, og Folketinget forhandler om en anlægslov for projektet i disse dage. De første lastbiler kan begynde at køre jord ud til det store inddæmningsprojekt senere i år.
“Det startede for mig med en bekymring for støjen fra de mange spunsplader, der skal bankes ned i havbunden. Men efterhånden som jeg dykkede ned i materialet, blev hele projektet bare værre og værre. For eksempel er det meget uklart, om vi faktisk er i gang med at vedtage en havnetunnel samtidig med Lynetteholmen. Hvad siger vi ja til? Og de økonomiske prognoser for at opføre en helt ny by er mildt sagt meget optimistiske. Det er ikke fordi at jeg er imod hele planen – der er også gode elementer i den – men hvorfor skal det gå så stærkt?” spørger Marianne Stigborg, som bor på Göteborg Plads.
“Hvorfor laver man ikke en strategisk VVM redegørelse, der tager højde for alle tanker om tunnel, metro og boliger? Det vil give et bedre overblik over projektet, og så får man sikkerhed for at man overholder EU-reglerne”, tilføjer hun.
Ideen er uhyrlig
Berit Nielsen betegner sig selv som “en rigtig gammel græsrod” og hun går klart ind for at der skal bruges penge og ressourcer på klimasikring.
“Jeg kunne sagtens leve med støjen fra spunsarbejdet, hvis ellers projektet gav mening for byen. Det gør det bare ikke. Lynetteholmen skal sikre København imod stormflod, og det haster. Men den port, som skal lukke havneløbet, den har man ikke tænkt sig at lave før om 30 år. Så kan selve øen jo være ligegyldig. Der må ligge nogle andre motiver bag projektet. Hele ideen er uhyrlig”, siger Berit Nielsen, som bor i Harbour Park.
For lidt dialog
Kvinderne er også utilfredsee med den politiske proces. Coronakrisen har betydet at det har været svært at samle folk til debatmøder. Det hele er gået alt for stærkt.
“Når man vil lave et projekt til 80 mia. kroner, må det være på sin plads at gennemføre en ordentlig dialog. Der findes jo alternative løsninger på stormflodsproblemet. For eksempel et dige til blot 800 mio. kroner. Jeg frygter at det her store projeket vil skade havmiljøet, dyrelivet og badevandskvaliteten i havnen”, siger Birgitte Torntoft, som også bor i Nordhavn.
Jordtransporter i mange år
Hun er især bekymret for naturen, havmiljøet og dyrelivet. Dertil kommer jordtransporterne.
“Man vil også fastholde den voldsomme lastbiltrafik med jordtransport, som Nordhavn har lidt under i mange år. Projektet vil bare flytte lastbilerne et andet sted hen. I virkeligheden burde den jo reduceres. Det er kommet frem, at noget af den jord, som skal bruges, vil komme helt fra Gilleleje. Det kan ikke være særlig bæredygtigt”, siger Birgitte Torntoft.
Ikke brokkehoveder
De tre kvinder vil godt understrege, at de ikke forsøger at ‘politisere’. De stemmer vidt forskelligt til kommunal- og folketingsvalg. Og de er kritiske overfor Lynetteholmen af forskellige grunde.
Marianne fordi hun synes at projeket virker uigennemtænkt og økonomisk risikabelt.
Birgitte fordi hun mener at det vil skade natur og vandkvalitet.
Berit fordi projektet ikke – foreløbig – giver stormflodssikring.
“Vi er ret bekymrede for udviklingen og vil opfordre folk i Nordhavn til at danne sig deres egen mening. Nogen vil måske syntes, at vi er nogle brokkehoveder – men vi synes det er vores pligt at deltage i debatten og udfordre politikerne, når vi syntes de ikke tænker sig ordentlig om. Og Lynetteholmen kommer jo til at påvirke Nordhavn i mange år”, siger Berit.
De tre kvinder opfordrer andre til at orientere sig på f.eks. facebookgruppen STOP Lynetteholmen. Og at deltage i demonstration imod Lynetteholmen lørdag 29. maj.
FOR eller IMOD?
Lynetteholm blev præsenteret i oktober 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester Frank Jensen (S). Projektet skal på én gang løse tre udfordringer i København: Stormflodssikring, boligmangel og deponering af jord. Folketinger forhandler i disse uger om en anlægslov, der skal bane vejen for Lynetteholmen. Loven skal vedtages senest i juni.
Lynetteholmprojektet er beskrevet i indtil flere rapporter, som er samlet på Trafikstyrelsens VVM-liste. By & Havns første miljøkonsekvensrapport (Også kaldet VVM-redegørelse) er fra november 2020 og var i høring intil 25. januar. Der kom 870 høringssvar. 21. maj udsendte Trafikstyrelsen en sammenfattende redegørelse for Lynetteholm med svar på samtlige høringssvar. Høringssvarene kritiserer projektet på flere punkter:
- Der har ikke været en ordentlig demokratisk proces – projektet er hastet igennem. Høringsprocessen blev gennemført parallelt og på et tidspunkt, hvor borgerne var underlagt Corona-restriktioner og forsamlingsforbud.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen er opmærksom på, at det har været sværere at mødes og debattere emner og projekter så som Lynetteholm på grund af coronasituationen. Dog kan det oplyses, at der er blevet afholdt en række virtuelle borgermøder i forbindelse med VVM-undersøgelserne for at inddrage borgere og andre interessenter. Styrelsen vurderer derudover, at den overvældende interesse for at afgive høringssvar vidner om en stærk borgerinvolvering.
- Miljøkonsekvensrapporten handler alene om at etablere et nyt jorddeponi, selv om projektet på sigt også omfatter boligområde, stomflodssikring, østlig ringvej, metroforbindelse mv.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Vi er ikke på et stadium i planlægningen af efterfølgende projekter, som kan danne grundlag for at blive inddraget i miljøvurderingen på nuværende tidspunkt. Det er ikke muligt at foretage en konkret miljøvurdering af f.eks. Østlig Ringvej eller metrolinjer, som endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet. Dette er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering kun omhandler anlægget af Lynetteholmen. Projektet, som det foreligger nu, er et selvstændigt projekt, som meningsfuldt kan gennemføres for sig selv.
-
Anlæggelsen af Lynetteholm vil belaste boliger i nærområdet med støj fra spunsning i årevis – og dermed forstyrre beboernes nattesøvn og helbred.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn vil overholde Københavns Kommunes ”Bygge- og anlægsforskrift i København, december 2016” Bilag 1 for aktiviteter, der gennemføres på land. Herunder må der alene spunses i dagtimerne mandag-fredag kl. 7-17 og ikke i weekender og helligdage, jf. § 8 stk. 1 i forskriften. Yderligere noterer styrelsen sig, at der inden opstart af anlægsarbejderne vil blive udarbejdet en støjredegørelse, som vil blive sendt til den relevante myndighed.
- Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at renseanlægget LYNETTEN skal ryddes fra 2033-2037, hvilket kommer som en overraskelse for ejeren BIOFOS.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
- Der er store trafikale konsekvenser både i anlægsfasen og efterfølgende når projektet står færdigt.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen noterer sig bekymringen om trafiksikkerhed på Refshalevej fra bl.a. Københavns Kommune, men vurderer at det er et kommunalt anliggende. Trafikstyrelsen noterer sig i øvrigt, at der den 24. marts 2021 er indgået aftale i borgerrepræsentationen vedrørende de trafikale forhold på Refshalevej.
- Lynetteløbet lukkes. Mindre lystbåde skal sejle i samme havneindløb som store skibe.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn vil etablere redningskæder og redningstiger langs Lynetteholms kant mod Kronløbet, ventepladser for lystfartøjer på begge sider af Kronløbet samt forventeligt lysregulering, der kan advare fritidssejlere og bløde brugere, når der skal passere store skibe i Kronløbet. Styrelsen gør opmærksom på, at afværgeforanstaltningerne skal etableres i dialog med havnens brugere inden etablering af perimeteren påbegyndes.
- Vandudskiftningen i Københavns Havn blive ringere og det kan forringe badevandskvaliteten.
By & Havns bemærkninger: Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømning i og omkring Københavns Havn samt påvirkning af badevandskvalitet fremgår af miljøkonsekvensrapportens kapitel 10 om Hydrografi og kapitel 12 om Vandkvalitet. De bagvedliggende undersøgelser fremgår af Baggrundsrapport nr. 1 vedr. hydrologi og nr. 2 vedr. vandkvalitet. Konklusionen på de meget grundige beregninger og undersøgelser er, at Lynetteholms påvirkning af strømningsforhold er meget lokal og kun i begrænset omfang påvirker gennemstrømningen i Københavns Havn, da denne reguleres af stigbordene i den sydlige del af havnen, hvor tværsnittet er mindre end det nye Kronløb efter etableringen af Lynetteholm. Set over et år, vil der være en svag stigning i gennemstrømningen i havneløbet.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. - Konsekvenserne for havmiljø, vandkvalitet og biodiversitet i Øresund
By & Havns vurdering: Det er i miljøkonsekvensvurderingen blevet undersøgt og vurderet, at miljøpåvirkningen af Natura 2000 området ved Saltholm hverken påvirker terrestriske eller marine naturtyper i væsentlig grad.
Miljøstyrelsens bemærkninger: Det anføres i afsnit 11.5 i tillæg til miljøkonsekvensrapporten, at sedimentspredning ind i de svenske Natura 2000 områder, Habitatområde SE430095 Falsterbohalvøen og Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 Falsterbo – Fotevigen som følge af klapningen vurderes at være kortvarig, 1-2 døgn med 5 mg/l sediment og derfor ikke har nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget.
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. - Mangel på helhedsorienteret plan for Region Hovedstaden
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at byudvikling ikke er en del af nærværende projekt. Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
- Finansiering af projektet er uklar
Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen kan oplyse, at projektet, som det foreligger nu, er et selvstændigt projekt, som meningsfuldt kan gennemføres for sig selv. Projektet skal således anvendes til disponering af den overskudsjord, som byggeprojekter i Københavnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en stormflodssikring af København fra nord. Dernæst vil evt. anlæg af en metroforbindelse, Østlig Ringvej mv. efterfølgende også blive miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder også belysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til Lynetteholmen.
MERE OM DETTE EMNE:
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve