Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Deadpool: Superhelt snubler i platte jokes

deadpool• Hvis du ikke har hørt om Deadpool, har du enten forladt internettet, puberteten eller haft hovedet begravet i Oscar-spekulation. Verden over har filmen indtjent 609,8 millioner dollars på blot tre uger, hvilket lige nu bryder indtjeningsrekorder for film med den amerikanske R-bedømmelse

NUL STJERNER. Deadpool.  Instruktion: Tim Miller. Medvirkende: Ryan Reynolds, Morena Baccarin, Ed Skrein, Gina Carano m.fl.. Varighed: 108 min.

Successen er ikke kommet ud af ingenting, da holdet bag Deadpool har kørt en intens marketingskampagne langt udover det sædvanlige i deres brug af den digitale kulturs sprog og humor. På den måde foregår store dele af filmen faktisk i forventningen og materialet op til selve oplevelsen i biografen.

Tegneserieuniversets Deadpool har længe været en elsket karakter på internettet, hvor karakterens leg med selve superhelte-formen, tegneserieformatet og den fjerde væg, adskiller ham fra Marvel og DC Comics’ selvhøjtidelige superhelte.

Anti-helten Deadpool har ingen regler, og anser ikke engang sig selv som helt. Han er ikke drevet af at redde verden eller kæmpe for mutanternes rettigheder. Derimod er hans gerninger drevet af jokes, egoisme og menneskelig fejlbarlighed. Det er ikke noget under, at figuren Deadpool er så populær netop nu.

Selv om superheltefilmene lader til at klare sig bedre end nogensinde – hvor nogle studier allerede i 2014 havde planlagt film helt frem til 2020 – vidner denne popularitet om en træthed i genren. Den højtidelige og næsten humorforladte alvor begynder at kede et publikum, der har fået nok af et sort/hvidt univers, hvor alle kan deles op i gode og onde.

Filmen selv har dog ikke meget (noget?) at byde på. Den er fyldt med de samme one-linere og machismo som vi kender det fra resten af Marvel-universet. I sin samtidsbevidste ånd nævner filmen selv flere gange genrens objektivisering af kvinder, men med så let hånd at det kun lader til at sparke filmens kønsdebat endnu længere tilbage i fortiden. Den alvor Deadpool har forkastet, er blot blevet erstattet af en plathed og drengerøvshumor, som ikke engang nutidens Hollywoodkomedier gider længere.

Undertegnede er opmærksom på, at teenagerne der tager ind, og ser denne film, vil synes, at denne anmelder er håbløst out-of-date eller bare for gammel. Det er måske rigtigt. Jeg elskede også en masse film i mine teenageår, som jeg aldrig vil bruge min tid på at gense.
Det er okay at være uenig med min anmeldelse. Der er i hvert fald ikke noget, jeg kan skrive, der vil få en 15-årig til at droppe sine Deadpool-billetter. De ser ikke filmen for mandschauvinismens, sexjokesnes eller de desperate one-liners skyld. Det har snarere noget at gøre med sarkasmen, absurditeten og evnen til at vende et kendt format på hovedet.

Derfor er kritikken vigtig. Der er grund til at forvente og kræve mere af disse film. Hvis ikke for kønspolitiske, så i det mindste for kvalitative grunde.
Deadpool er interessant for så mange, fordi filmens ironi forventer et intelligent og skarpt publikum – netop derfor bør publikum kræve skarpere humor.

Close

Translate »