Læs Gratis: Klima-, miljø- og teknikudvalget skal snart igen tage stilling til vandflyverens skæbne, når tilladelsen til at bruge inderhavnen mellem Toldboden og Trekroner som flyveplads udløber 31/12 2026. Der skal findes en alternativ plads uden for inderhavnen.

Af Birger Jensen, Langelinie Allé
Flyvepladsen strider mod Kommuneplan 2024. Der måles støj og forurening langt over støjgrænserne, hvilket opleves ekstremt sundhedsskadeligt af beboere og gæster langs havnen.
Der argumenteres for at eldrevne fly er på vej om måske 4-6 år, men det er fugle på taget. El fly har lange udsigter fordi teknologien driller. Bedre alternativer kommer i øvrigt nok før. Derfor er det urealistisk at forvente eldrevne fly fra 2030.
På længere sigt udfordres sikkerheden. 80.000 nye beboere omkring den Nordlige Inderhavn vil skabe et aktivitetsniveau på vandet, som omkring City i dag. En umarkeret flyveplads med hastigheder på over 100 km/t bliver totalt uforsvarlig.
Så der skal findes en alternativ landingsplads. Og sådanne pladser er ikke undersøgt ordentligt. Vi opfordrer til, at By&Havn sammen med Nordic Seaplanes undersøger mulige pladser på steder, hvor afstandene er tilstrækkelig store til at miljøgrænserne kan overholdes. Den nuværende er ikke forsvarlig.








