Fundet af de fire stykker flintesten bekræfter forskernes hypotese om, at der ligger en flere tusinde år gammel stenalderboplads på stedet. de er med egne ord 99% saikre på at bopladsen ligger dernede.
”Det er som at finde en nål i en høstak, så vi er vildt glade,” siger Lars Ole Boldreel, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, i en artikel fra Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet på science..ku.dk.
Han mener også, at fundet er et afgørende bevis for, at en ny metode til at lokalisere bearbejdet flintesten via lydsignaler virker.
Et medbragt apparat
I foråret 2021 sejlede KU-forsker Lars Ole Boldreel og arkæolog Ole Grøn ud i Svanemøllen Havn i København. Deres medbragte apparat, der måler lydsignaler fra havets bund, viste pludselig nogle kraftige signaler, som de kun før havde observeret i forbindelse med bearbejdet flintesten fra undersøiske stenalderbopladser. Signalerne blev registreret ud for Færgehavn Nord, som ligger mellem Nordhavn og Svanemøllehavnen. Området er på 80 gange 120 meter og ligger mellem 7 og 9 meter under havoverfladen.
Det afgørende bevis
Forskerne manglede dog det afgørende bevis, der kunne cementere, at de særlige lydsignaler stammer fra flinteredskaber fra en stenalderboplads begravet under havet.
Derfor udførte GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i alt otte boringer i området. I 2 af 8 boringer, var der gevinst i to af de opsamlede jordprøver, som hver indeholdt to stykker flintesten.
De fire stykker flintesten indikerer en tæthed på 500 stykker flint per kvadratmeter, hvilket stemmer overens med tætheden fra mange andre stenalderbopladser.
Stærk indikator
Bearbejdet flintesten er en stærk indikator på, at der ligger en boplads fra stenalderen begravet, fordi stentypen blev brugt til økser, pilespidser og knive af datidens maglemosiske folk. Derfor er fundet ifølge forskerne ”en stor sejr”, og deres målinger tyder på, at der er meget mere, hvor det kommer fra.
”Vi har haft held til at bevise, at man via lydsignaler fra bearbejdet flintesten potentielt kan lokalisere samtlige undersøiske stenalderbopladser med bearbejdet flint i Danmark, men også i resten af verden. Og det endda let og billigt,” siger Lars Ole Boldreel.
Resonans
De lydsignaler, som forskerne har opfanget, er ikke normale ekkosignaler, som man kender fra traditionel seismik. I stedet er der tale om et forholdsvis nyopdaget fænomen, kaldet ’resonans’. Resonans-signaler betyder, at flintestykkerne påvirker hinandens energier og resonerer med hinanden, hvilket giver nogle helt særlige lydsignaler. Metoden kan ifølge de danske opfindere bruges til let og effektivt at kortlægge undersøiske stenalderbopladser i hele verden.
Verdensrekord
”Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes at lokalisere en boplads, der ligger så dybt under havets bund, nemlig omkring én meter nede – via lydsignaler.
“Så nu håber vi, at andre forskere på feltet vil tage metoden, hvor man billedligt talt hører stenalderredskaber kalde på sig fra dybet, alvorligt,” uddyber Ole Grøn, der er arkæolog og gæsteforsker på Københavns Universitet.
Udgravning overvejes
For at få fuldt overblik over bopladsen, og indsamle værdifulde genstande, skulle der foretages en ‘rigtig’ arkæologisk udgravning i feltet ved Færgehavn Nord. Hvilket ville betyde, at feltet indrammes af spunsplader og tørlægges. Og det på et tidpsunkt, hvor der både skal graves en ny Nordhavnstunnel tæt ved, og anlægges en lystbådehavn i havnebassinet. Men de to forskere håber der kommer en udgravning.
Ved en grundig arkæologisk udgravning vil man eksempelvis kunne finde træskafter, buer, pile og kanoer.
“De er nemlig blevet beskyttet mod ilt af sedimentlag, hvilket gør, at de ikke er rådnet væk i vandet. Man kan måske også finde knoglerester fra stenalderfolk dernede,” siger Ole Grøn.
Det er op til Vikingeskibsmuseet i Roskilde hvorvidt, der skal laves nye boringer og udgravninger i havnen, da de har ansvaret for arkæologi på Sjælland.
