”Der findes jo heller ikke hvedemarker og kartofler på række i naturen”

På Skudehavnsvej har en 27-årig tømrerlærling besluttet sig for at eksperimentere med permakultur. Kom med på besøg i Josephines drivhus, hvor intet gror på rækker, og ukrudt er velkomment.

”Jeg er herhenne i det lille drivhus,” kalder Josephine Asbjerg Seltoft.
Ganske rigtigt står den 27-årige permakulturentusiast i et drivhus på Skudehavnsvej 25. Herude får foreningen PB43 lov til at boltre sig med kreative eksperimenter, og Josephines er et af dem.
I drivhuset eksperimenterer hun med såkaldt permakultur. Hvad det egentlig er, findes der ikke nogen fast opskrift på.
”Det er en etisk og bæredygtigt system, som man for eksempel kan bruge til sin have. Det er socialt bæredygtigt og økologisk,” starter hun og kigger rundt på planterne i hvide flamingokasser i drivhuset.
”For eksempel skal jorden være dækket,” siger hun og griber en håndfuld savsmuld, som ligger ovenpå jorden i kasserne.
Der er også lidt hestepærer, ligesom hele gulvet i drivhuset er dækket af ren og skær ukrudt.
”Her ser kaotisk ud, og jeg kommer faktisk fra en køkkenhavetradition med rette linjer. Min far får nærmest en blodprop, når han kigger herind,” griner Josephine, inden hun igen lægger ansigtet i alvorlige folder.
”Men bar jord er ikke naturligt, for det får vandet i jorden til at fordampe, og når jorden er blotlagt, dør mikroorganismerne i jorden,” forklarer hun.
At hun ved noget om det skyldes, at hun har læst biologi på universitetet, men for nyligt fik hun lyst til, at der skulle ske mere, så nu læser hun til tømrer på teknisk skole. Det giver hende nemlig mulighed for også at tage på permakulturkursus i England, når lejligheden byder sig. Og så kan hun selvfølgelig bygge sine egne plantekasser.

Gode naboer
Flamingokasserne i drivhuset har den fordel, at de har et særligt rum nederst til vand, og så kan Josephine nøjes med at vande i det rum en gang imellem, og så suger planterne selv vand op via jordsøjler.
”Intet føles mindre attraktivt end at stå og vande planter i regnvejr, så jeg vil nok på et tidspunkt prøve at lave et design, der leder regnvandet ind i drivhuset,” siger Josephine drømmende.
Foreløbigt har hun eksperimenteret mest med at kombinere forskellige plantearter for at se, hvor godt samværet går.
”Jeg kører for eksempel ikke en hel kasse tomater sammen, men jeg prøver at blande det ligesom i naturen, hvor der ikke findes hverken hvedemarker eller kartofler på række. Jeg prøver at finde ud af, hvad der gror godt sammen, som for eksempel tomater og basilikum. ”
Josephine har haft god succes med sin basilikum i år, ligesom nogle auberginefarvede tomater også vokser pænt. Mindre kønt ser det ud i den kasse, hvor rødkål og agurker skulle dele pladsen. Agurkeplanten har sat en enkelt agurk, som lige nu har størrelse som en cornichon og ikke ser ud til at blive større, mens rødkålen blot er nogle høje røde blade.
”Ja, det er der ikke meget julemiddag over,” erkender Josephine, mens hun alligevel glæder sig over den lille agurk, som stædigt har kæmpet sig frem i bedet.
Hun har hørt, at kål og bælgplanter gror godt sammen, så næste mål bliver den kombination.
”Produktionen er ikke i højsædet. Jeg havde da håbet, at det hele ville vokse sig til en jungle og dermed også være et visuelt projekt, men jorden har ikke næring nok i sig,” forklarer Josephine.

Gratis erfaring
Hele projektet har været gratis for den 27-årige studerende. Drivhuset fik hun gratis af bekendte, og så godt som alle krydderurter er fundet i supermarkedernes containere, ligesom flamingokasser og træplantekasser er noget, hun har skaffet gratis eller selv sat sammen. I drivhuset er også en lille blå madras, hvor man kan tage et hvil. Det var der en ung fyr, der gjorde en sen nattetime.
”Der var en morgen, hvor der lå en og sov her på sofaen. Han lignede en, der virkelig trængte til det. Desværre smuttede han med et vattæppe, men det gør ikke så meget, når det var et, jeg havde hevet op af en container på Nørrebro,” siger Josephine med et skuldertræk.
Hun er her nok igen næste år i drivhuset, for der er mange flere eksperimenter, der skal gøres. Dette år har dog langt fra været spildt, selv om høsten snildt kan være i en cykelkurv.