Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
politi mobilstation marmormolen 2

Der kigges på flere nye badesteder i Nordhavn

Marmormolen. Sandkaj, Kranparken. Tippen og Orientkaj. En ny screening peger på flere steder i Nordhavn, som kan blive de næste lovlige badesteder i de kommende år.

Blandt andet er der kig på Marmormolen, CIS i Orientbassinet, Kranparken og et havsvømmeanlæg ude ved Tippen.

Det er slet, slet ikke slut med tilstrømingen  af badegæster til de havnenære områder, for eksempel i Nordhavn. Og Københavns Kommune vil gerne byde dem velkommen – un der sikre rammer. 

Derfor skal udbygningen af badezoner, dyppezoner og havnebade fortsætte i de kommende år. De nuværende 3 havnebade, 10 badezoner og 2 dyppezoner er ikke nok. 

Politikerne har for kort tid siden fået udleveret en ‘spiseseddel’ over mulige kommende badesteder, og den indeholder ikke mindre end  44 nye steder, som mere eller mindre kan anbefales. Listen er en del af en rapport fra Spektrum Arkitekter, som  Teknik- og MIljøforvaltningen har bestilt, og som laver en status over alle nuværende badesteder i havnen, og kommer med forslag til nye. 

For Nordhavns vedkommende  lyder anbefalingerne: 

Badning på Marmormolen?
– Nyt badested på Marmormolen over for Sandkaj. Dette ‘anbefales’ dog skal man være opmærksom på at der findes en sandbanke i Nordbassinet.

Mere Sandkaj?
Badezone Sandkaj kan udvides mod vest langs stenrevet. Dette anføres som ‘en mulighed’.- Kranparken, Nordhavns kommende nye park var Kalkbrænderiløbskaj. Stedet ‘anbefales’.

Kranparken
Den kommende nye Kranparken ved Kalkbrænderiløbskaj er også udset som et godt badested. Placeringen er også nærmest perfekt ud til solnedgang og Svanemøllen. Evt. trafikale udfordringer skal dog først adresseres. Det er lige her, at en ny kanal skal forbinde Orientbassinet med Svanemøllehavnen. Altså en hurtigrute til Københavns Havn for kajakker og robåde. Samtidig er der trafik med større både i havneløbet, f.eks. lystfisker-kutterne ved Svanemølleværket.

Hop i Orientbassinet
Orientbassinet ved Copenhagen International School ‘anbefales’ som nyt badested.

Kronløbsbassinet
Det samme gælder Kronløbsbassinet i noget som man kalder ‘Vandlommerummet’. Anbefales. Om der hermed menes det projekt som allerede er i gang ved Stubkaj, ved redaktionen ikke.
Men i samarbejde med By & Havn er kommunen allerede i gang med at etablere en ny badezone bygget ind i den kommende træbrygge foran STAY.

Havsvømmebane
Ved  Tippen og Kattegatvej er kommunen i samarbejde med By & Havn allerede i gang med at planlægge en ny havsvømmebane med en 500 meters bane i det åbne hav. Det er By & Havn som vil bekoste anlægget, men man har bedt kommunen om at medfinansiere en ny nedgang til den kommende svømmebane. Det koster 200.000 kroner, som politikerne gerne vil betale.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »