Der er mange i Nordhavn, der ved det. Bydelen har et sæt dobbeltgængere, og mange har allerede taget fejl af Peter og Claus. Mød de to ens mænd her og hør deres historie.
Det startede egentlig i det små: Folk spurgte Peter, om han havde en bror, mens andre undrede sig over, at Claus var holdt op med at hilse. Begge dele skyldtes, at der er to ganske ens mænd, der har deres daglige gang i Nordhavn.
Den ene, Claus Eve Christensen, er pensioneret keramiker og bor i Frihavnstårnet. Den anden, Peter Juul-Johansen, er tjener i Restaurant Silo få meter derfra.
I Frihavnstårnet bor også Claus’ døtre og det var dem, der havde hørt, at der var en mand på restauranten, der lignede deres far. En dag gik de derop, og Peter var heldigvis på arbejde.
”Pludselig var der en, der fik et chok ved et af bordene. Jeg gik derover, og så sad der en kvinde og sagde: ’Guuud, du ligner min far,” husker Peter Juul-Johansen.
”Jeg vidste godt, hvem hun mente.”
Peter havde nemlig også hørt rygtet, at der var to af ham.
Det første møde
De kan også begge to huske den dag, de så hinanden.
”Jeg kom cyklende på p-pladsen oppe ved stationen. Jeg så ham et stykke væk, og jeg var ikke i tvivl om, at det var ham. Pludselig var han der bare,” husker Claus.
Peter kan også godt huske den dag.
”Det var en out of the body-experience,” griner han.
De to mænd faldt i snak, og de har fundet ud af, at de faktisk har rigtig meget tilfælles, selv om der er næsten 20 års forskel på de to, og deres tilknytning til Nordhavn er vidt forskellig.
”Jeg har boet 35 år i Grenå,” siger Claus Eve Christensen.
”Og det er der, jeg er født,” supplerer Peter Juul-Johansen med et smil, som ligner Claus’.
På nuværende tidspunkt vil de fleste nok have opfordret de to til at tjekke stamtræet, og de har da også overvejet, om det fælles udseende er mere end et tilfælde.
”Min far var bilsælger, og ind imellem var han da forbi Grenå,” griner Claus, mens Peter går med på spøgen.
”Måske skulle jeg lige snakke lidt med min mor.”
Utilpasse kvinder
Det har givet de to mænd mange sjove oplevelser at dele udseende.
”Der var en dag en dame, som så os begge to samtidig. Hun kiggede fra den ene til den anden, og hun så faktisk ud til at blive helt skidt tilpas,” husker Claus.
Det er dog næsten altid gode oplevelser, som for eksempel når unge piger vil kramme ham, fordi de tror, han er tjeneren fra Silo.
”Der kom en køn lille pige ovre fra restauranten en dag og lagde an til at kramme mig. Jeg sagde til hende, at hun var meget velkommen til at fortsætte, og så gik det op for hende, at jeg ikke var Peter,” griner Claus.
Beboerne i Nordhavn har efterhånden fundet deres egen måde at løse problemet på.
”Der er rigtig mange, der råber ’Hej Claus-Peter’ når de ser en af os,” fortæller Claus Eve Christensen.
MERE OM DETTE EMNE:
