Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Emil Thorup VILLE til Nordhavn

Møbeldesigner Emil Thorup er meget glad, fordi han ‘fik lov’ til at åbne sin første HANDVÄRK butik netop i Nordhavn. Det er en fed bydel med ambitioner, siger den tidligere tv-vært, og nu stædig iværksætter

Historien om duen og daybed’en startede en af de første dage, hvor Emil Thorup og hans medarbejdere gik og indrettede deres nye HANDVÄRK butik i Århusgade 136A. Fra et åbent vindue i baglokalet fløj en due (!) ind i butikken satte sig på en af HANDVÄRKs absolutte topsællerter og lagde en dueklat. Derfor kunne man forleden se et facebookopslag fra Nordhavns kommende møbel- og designbutik, om at en daybed i fløjl var nedsat med 50%.

“Det var en rigtig dum due, den. Og en speciel oplevelse. Den ville nok sige velkommen til os”, siger Emil Thorup med et smil.

For tre et halvt år siden var han en rimelig kendt tv-vært, indtil han pludselig bekendgtgjorde, at han ville være møbeldesigner. I de følgende to år hørte man ikke meget til Emil Thorup. Han var nemlig optaget af at gøre den – med hans egne ord – vanvittige idé til virkelighed.

“Det var noget jeg havde drømt om i flere år, og jeg har ikke fortrudt et sekund. Selvfølgelig har det været rigtig hårdt, og op ad bakke. Du kan tro at jeg har stået på mange messer i udlandet og været nervøs for om nogen kunne lide vores ting”, siger Emil Thorup.

HANDVÄRK gik  i første omgang efter at få anerkendelse i udlandet, før de nu efter tre år vender sig imod det danske marked. Det blev til salg i 35 lande via omkring 200 forhandlere, før Emil var klar til at åbne butik i Danmark. I Århusgade kommer der til at arbejde syv ansatte, som styrer produktionen og lageret på Fyn, og er i kontakt med de 12 agenturer rundt om i verden.

“Jeg ville gerne bevise, at mit design holder. Så jeg kan se de danske eksperter og de kræsne danske kunder i øjnene, og sige at vi faktisk allerede har et ret godt fodfæste ude i verden. Nu er vi klar til Danmark, og her i København går det ikke at have et brand uden en butik. Danskerne er kritiske, og vant til godt design. De vil ind og se og røre på de møbler de køber”.

HANDVÄRK har indtil nu  boet i Amaliegade, men ikke haft en butik. I Norhavn ligger man perfekt i forhold til møbelbrandets priser og kvalitetsniveau.

“Så det er her, at vi vil lave en rigtg flot flagship store. Og vi har en overraskende høj køberandel lige her. Det er jo også en romantisk drøm der går i opfyldelse, at man kan møde sine kunder og få direkte feedback fra dem”.

Butikken er ved at være klar til åbningen i weekenden 16.-17. marts. Lokalet er indrettet med både borde, sofaer, lænestole og andre møbler i Emils eget design. Dertil lamper og andet inventar som udvalgte designere har kreeret til hans brand HANDVÄRK.
Der er sat kraftige spots op for at oplyse det ret mørke lokale. Og møblerne står og beder om at blive brugt – og købt. Alt er designet og lavet i Danmark. Også Emil Thorups lænestol. Den store lakmusprøve i den danske designverden. Mange store danske arkitekter og designere har før ham lavet den perfekte stol, eller forsøgt på det. Nu står Emils bud i butikken, efter at han har fået lavet de første 15 prototyper.

Emil har altid tegnet meget siden jeg var lille og været lidt af en nørd.
“Jeg var den som altid legede med Lego, tegnede min egen cykel og byggede modeller. På den måde har design og formgivning altid ligget lige for”.

Emil Thorup synes at Nordhavn er en fed ny bydel med ambitioner. Ulig de andre nye bydele i København…  Men det var ikke ligetil at få et lejemål i Århusgade. By & havn har sammen med NREP og deres fælles selskab P/S Nordhavn lagt en detaljeret plan for, hvordan bylivet og butiksmiljøet skal udvikles, og kun de rigtige koncepter og butikker kommer igennem nåleøjet.

“De har lagt en knivskarp plan for, hvad de vil, og det tiltaler mig meget. Nordhavns butikker skal bestå af firstmovers, der tænker i CSR og bæredygtighed. Det er lige hvad vi også går efter. Så jeg er superglad for at vi har fået lov til at åbne vores første butik her”.

HANDVÄRK. Århusgade 136A, 2150 Nordhavn.
http://handvark.com/

Åbning i weekenden 16.-17. marts kl. 10-16 begge dage. Der vil i den forbindelse være 25% rabat på alt i butikken.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close