Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
enigma 3 FotoNanaReimers

ENIGMA åbnet med arkadespil og rutsjebane

25. februar fik Danmark et nyt museum for kommunikation. ENIGMA på Trianglen slog dørene op med fire udstillinger, og tager livtag med både postbudenes historie, fake news, og digital dannelse. Der er også blevet plads til  arkadespil og rutsjebane.

De mindste kørte på rutsjebane, de lidt større spillede 80’er arkadespil – de voksne dykkede ned i kryptering og datamining – og den ældre generation så på gamle telefoner og postkasser.

Der er nemlig meget for en hver smag på det nye museum for kommunikation – ENIGMA på Trianglen på Østerbro. Museet er afløseren for det gamle Post&Tele Museum i Købmagergade. Og bygget op over flere år af museumsleder Jane Mylenberg. 

enigma fotoJeudan

Jeudan har ombygget og indrettet den brutalistiske betonposthal bag det lukkede posthus ved indgangen til Fælledparken, og fået bygningen til at fremstå som en præmoderne funkisejendom i grøn facade. Indenfor har flere store fonde støttet udstillingerne, for ENIGMA modtager ikke offentlig støtte.

ENIGMAs temaer har bevæget sig væk fra kun at fortælle historien om dansk post- og televæsen. Nu er det et sted, hvor man også skal kunne reflektere og overraskes over nutidens eksploderende kommunikationsteknologi.
 “De emner, som ENIGMA har på programmet er nogle, vi alle bliver berørt af, også selv om vi ikke betragter os selv som klassiske museumsgæster. ENIGMA inviterer til refleksion over nogle af de temaer der fylder mest i vores hverdag”, siger museumsdirektør Jane Mylenberg.

 Enigma er åbnet med fire udstillinger: 

  • ‘Kommunikation i krise’ fortæller historien om, hvordan hastigheden, hvormed samfund udvikler kommunikationsteknologi stiger, når kriser rammer. Her kan publikum møde så aktuelle emner som fake news, overvågning, kryptering og demokratisk samtale under pres.
  • ‘Ideer der forbinder os’ er en lystvandring i kommunikationshistorien med nedslag i de store teknologiske spring. Fra juleaften 1624, hvor Christian IV etablerer ni postruter i hele landet. Overtelegrafi, trådløs kommunikation, radio, tv, mobiltelefoni og til internettet.
  • ”Arkadeum’ giver en tur tilbage til 1980érnes arkadehaller, med mulighed for sselv at spille løs på maskiner og konsoller.
  • Endelig kan børn fra 3-10 år lege sig igennem kommunikationens veje og vildveje i ‘Teleportalen’. 
    enigma 4 FotoNanaReimers

Enigma. Øster Allé 1. 

Åbent alle ugens dage 10.00-17.00. Dagsbilletter:

Voksen: 140 kr. Unge 11-17 år: 85 kr. Børn 3-10 år: 55 kr. Børn under 3 år gratis.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close

 - 
Dutch
 - 
nl
English
 - 
en
French
 - 
fr
German
 - 
de
Hindi
 - 
hi
Icelandic
 - 
is
Spanish
 - 
es
Swedish
 - 
sv
Ukrainian
 - 
uk
Danish
 - 
da