Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Er De hysterisk og/eller pissed off? Så tryk 5

louiseHeldigvis har teknologi gjort livet nemmere på mange måder. Desværre er teknologi også skyld i tåbelige systemer, man får spat af

• Indimellem bliver jeg irettesat af mine nærmeste. Om det er kæresten eller søstrene spiller ingen rolle, ordene er nogenlunde ens og hensigten altid den samme: Jeg skal slappe AF og tage det ROLIGT, og vil jeg SÅ gå væk fra computeren og lade en anden overtage, det skal være NU, og mobilen har jeg også VÆRSGO at give videre, og ja, dét skal også være LIGE nu!
     
Det går nemlig sjældent som planlagt, når jeg er i kontakt med en kundeservice – eller en hvilken som helst anden form for nødvendigt onde – hvor man skal trykknap-vælge mellem treogfyrre muligheder og bagefter tilføje kundenumre, passwords og brugernavne eller hviske et kodeord til computeren i den anden ende (for til sidst at klappe stavelserne i ’pis-mig-i-øjet’ bare for at verificere, at man ikke selv er en computer). Teknologiske tiltag, hvis eneste formål synes at være at gøre simple handlinger så besværlige som overhovedet muligt. Jeg ved ikke, hvordan andre takler det, men jeg evner kun at navigere i den slags i meget – meget – kort tid, før jeg fuldstændig taber sutten i raseri. Og så er det altså, at mine pårørende griber ind.
    
”For at teknologierne skal blive til successer, er det vigtigt, at man forsøger at holde fokus og fastholde energien”, skrev Teknologisk Institut for år tilbage, da man undersøgte, hvordan nye teknologier kunne introduceres i hverdagen. Og jeg forsøger virkelig: Jeg trækker vejret dybt ned i maven (fokus). Jeg satser på, at jeg er i mit (super energiske) happy place. Derefter implementerer jeg både fokus og energi i ordet ’valuta’, ringer til min bank og har følgende ordveksling:
    ”Velkommen. Fortæl med få ord, hvordan vi kan hjælpe dig.” (Høflig computerstemme).
    ”Valuta.” (Hver stavelse udtalt, overdrevet tydelig diktion, min stemme).
    ”Udmærket. Jeg hører dig sige ’vulva’. Vent et øjeblik, så stiller jeg dig om”.
    ”Hvad f…. ! Hvor, helt præcist, bliver jeg stillet om til?? Dit åndssvage, nyttesløse, ubrugelige stykke software…” (her er det ofte, at mobilen bliver taget fra mig).
    
Lyder det som om, jeg lider af teknologi-angst? Det er nu ikke tilfældet. Jeg er, eksempelvis, usigelig lettet over, at alle mine vigtige dokumenter i dag ikke kun eksisterer i ét eksemplar, hos mig, men også ligger et eller andet sted i cyberspace. En anseelig del af mit liv er nemlig blevet brugt på at gå i flyverskjul, hver gang det forventedes, at jeg fremskaffede noget, som jeg burde være i besiddelse af, (påståedes det), men som jeg aldrig kunne lokalisere. Online-lagring er uden sammenligning den største opdagelse siden ilden for Personer Komplet uden Overblik (PKO’ere) så thumbs up, alletiders og tak til teknologien, er holdningen her på matriklen. I hvert fald i dén forbindelse.
     
Jeg mærker dog hurtigt velviljen skrumpe, når diverse teknologiske tiltag ikke gør mit liv nemmere. For eksempel er læge pludselig kun tilgængelig via et site, som er uhyre omstændeligt at gebærde sig på, hvorfor al kommunikation med hende nu tager tre gange så lang tid som før. Først skal jeg, via en mail fra hende, ind på det helt særlige læge-site og logge ind med både cpr-nummer og en selvvalgt kode, men for at være helt sikker på, at jeg nu også er mig, får jeg endnu en kode tilsendt på mailen, som jeg også skal indtaste, MEN FORLAD IKKE DENNE SIDE, bliver jeg formanet, (ja, med store bogstaver), hvilket betyder, at jeg er nødt til at hente engangs-tys-tys-kode-mail fra min mobil, så sitet, som ikke må forlades, holdes åbnet på computeren. Alt sammen for at kunne bekræfte en aftale på torsdag klokken 10.
    
Nu skal man selvfølgelig ikke kimse ad net-sikkerhed, det kunne jeg ikke drømme om, men der er tilfælde, hvor det bare er for fjollet. Og sygt irriterende. Som den formiddag, hvor mit dankort pludselig var spærret og blev afvist hos dyrlægen, (hvilket er pinagtigt nok generelt og i særdeleshed et sted, hvor man i forvejen er hende med den sære hund). Min bank, et menneske denne gang, ringede og forklarede: Der havde, ifølge NETS’ digitale overvågningssystem, tilsyneladende været ”mistænkelige aktiviteter” klokken 01.15 natten før, hvor ukendte gerningsmænd havde forsøgt at hæve fyrre kroner fra et site, der hed ”playstation”. Direkte adspurgt mente ældste pode ikke, at det var ham, på det tidspunkt. Måske. Men da teenager har samme tidsfornemmelse som dræberhund, det vil sige ingen, var det vel egentlig ikke det store mysterium. Det afholdt dog ikke fabelagtige, digitale system fra at lukke mit kort permanent, så jeg i de ti dage, der gik, før jeg fik et nyt, var henvist til at rende rundt med mit pas i tasken, så jeg kunne skaffe midler –  fra bankens nærmeste filial små otte kilometer væk.
     
Men okay, måske er jeg bare midaldrende. Når ens første uni-projekt blev skrevet på en elektrisk skrivemaskine, er det vel også okay, at man føler sig lidt udfordret. Jeg er dog udmærket i stand til at spotte en teknologisk landvinding, når jeg ser en. På mit nye komfur, for eksempel. Her går det digitale ur i stå, når man tænder ovnen. Til gengæld tæller det med stor nøjagtighed, præcis hvor mange minutter ovnen har været tændt, indtil man slukker den. Mage til fiffig feature har jeg aldrig set! Hvis dét ikke er praktisk . . . ja, så ved jeg ikke, hvad er.

Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 46 år gammel, har to sønner på 14 og 9 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua, et utal af akvariefisk, samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.

Close