Politikerne skal på rundtur i Nordhavn – og senere have en diskussion af kommunens arkitekturpolitik. Det er Alternativet, som har rejst diskussionen. Partiet mener at den nye arkitektur i København ofte er uinteressant eller decideret skæmmende for byens æstetik.
“Man kan diskutere smag og behag, til man falder død om”.
Sådan sagde stjernearkitekten Bjarke Ingels, efter at et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i 2019 havde nedstemt hans tegninger til et nyt hovedsæde for Bjarke Ingels Group (BIG) på spidsen af Sundmolen. Ifølge flertallet var valget af beton som det primære byggemateriale uforeneligt med Københavns image som bæredygtig hovedstad. Jakob Næsager fra Konservative udvidede kritikken over for TV 2 Lorry med, at byggeriet var “historisk grimt”.
Bjarke Ingels 27 meter høje nærmest kvadratiske klods på Sundmolen var nøje gennemtænkt. Dels som et bæredygtigt byggeri, dels som en bygning der var i dialog med områdets historie som industrihavn.
Jeg tror også, mange af politikerne bliver begejstrede, når først deres kritikpunkter er blevet ordentligt belyst. For bygningen er klimavenlig. Og den er smuk, sagde han til Politiken.dk
Men sidenhen har flere politikere harceleret over andre byggerier i København. For eksempel
Derfor ønsker Alternativet en drøftelse af, hvor meget og hvad Teknik- og Miljøudvalget kan gøre for at sikre en smuk by. Kommunalpolitikernes ‘værktøj’ er værket ‘Københavns Arkitekturpolitik 2017-2025.
Arkitekturpolitikken udgør en ramme for forvaltningens arbejde og dialog med omverdenen om arkitektur generelt og ift. konkrete projekter, herunder i byggesagsbehandling, anlægsprojekter og lokalplanlægningen. Det er imidlertid i lokalplanlægningen, at arkitekturpolitikken primært implementeres, og her er der en række dilemmaer, herunder hvor tæt arkitekturen reguleres i lokalplanerne og hvor ofte kommunen ønsker at behandle dispensationer til eller ændringer af lokalplanerne.
’Arkitekturpolitik København 2017-2025’ blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017. Siden er der blandt andet etableret en række administrationsgrundlag på baggrund af arkitekturpolitikken herunder fx cykelparkering, kantzonehåndbog, bydelssignalementer, stedsanalyse, bygningsparametre og udeserveringer.
Arkitekturpolitikken indeholder tre temaer: ’Arkitektur der fortæller’, ‘Bygget til Københavnerliv’ og ‘Ansvarligt designet’. Det første tema ‘Arkitektur der fortæller’ har netop fokus på at bygge videre på Københavns og kvarterenes egenart og den fælles kulturarv samt at transformere og udvikle byen i et nutidigt arkitektonisk formsprog. Dermed menes også fokus på at styrke det unikke – det, der er særligt for stedet – med afsæt i den lokale arkitektoniske egenart og i de lokale behov og fortællinger. Københavns egenart fortæller en historie, hvor byen har udviklet sig fra fæstningsby til en moderne storby, og hvor byens arkitektur har givet form til hver epokes ambitioner, hensyn og æstetik.
Begrønning som redskab i arkitekturen
Arkitekturpolitikken beskriver, at der skal arbejdes med byens hovedtræk, mere og bedre bynatur, grønne facader, grønne tage og taghaver. Det kan drøftes, om der er grønt nok i byen og hvordan det skal indgå. Planlægning, såvel som anlæg og drift kan sikre en grønnere by. I kommuneplanen kan indskrives retningslinjer om kommunens overordnede træk. Arbejdet med Københavns Biodiversitetsstrategi er pågående og begrønning vil være en del af dette arbejde. Det kan drøftes om og hvordan, der evt. skalarbejdes med det grønne i lokalplanlægningen.
Bygningsbevaring og transformering
Det kan drøftes, om bygningsbevaring kun skal omhandle arkitektoniske ”perler” med høj bevaringsværdi, eller også omhandle bygninger med middel eller lav bevaringsværdi, der i sig selv ikke er bevaringsværdige, men er med at til skabe et unikt miljø, eller efterlade kulturspor i den fremtidige byudvikling. Bygningsbevaring kan yderligere være et bæredygtighedshensyn, idet der spares mange ressourcer til byggematerialer. Et middel til mere bevaring kan fx være temalokalplaner for bevaringsværdige bygninger samt kultur- og bymiljøer. Dette forudsætter dog finansiering.
Nybyggeri – det unikke eller byggeri tilpasset det lokale miljø?
Traditionelt set har de mest markante bygninger i København ofte været offentlige bygninger som slotte, kirker og lignende. Boliger og dagligdags erhverv har dannet en jævn og ensartet bygningsmasse, der typisk har skilt sig ud i detaljen. Byggematerialerne var færre og mere ensartede. Bygningshøjderne var tilpassede byggeteknik, brandredningsforhold og traditioner.
I dag kan der være andre grunde og ønsker til at ville markere sig med et markant byggeri. Erhvervsvirksomheder profilerer deres virksomheder med arkitektur, investorer ønsker at deres byggerier stikker ud af hensyn til synlighed med henblik på salg, og arkitekter og bygherrer har fået uendelig mange materialer og farver at vælge imellem.
Forvaltningen lægger en egenartsanalyse af de konkrete byggeområder og deres omgivelser, som fx indeholder analyser af materialer, skala, tagformer, sigtelinjer eller vigtige landskabelige træk i det omgivende område, til grund for de tidlige drøftelser med bygherrerne og deres rådgivere. De forskellige elementer bliver derved beskrevet og det kan drøftes, hvorvidt et byggeri skal spille ind eller stikke ud.
Detaljering og krav i lokalplaner overfor beslutningen om forenklede og fleksible lokalplanbestemmelser
I forbindelse med lokalplanlægningen ligger dilemmaer mellem en stram lokalplan med mange detaljerede bestemmelser, tilpasset et konkret byggeri, samtidig med, at bygherrerne sjældent har færdigt projekteret og derfor ofte vil have ønsker til ændringer i forbindelse med projektering og ansøgning om byggetilladelser. Dette vil ofte resultere i ønsker om dispensationer. Samtidig vil en stram lokalplan ofte blive uaktuel, såfremt der ikke bygges kort efter lokalplanens vedtagelse, da byggeønsker, – materialer og -teknik udvikler sig hastigt over årene.
En løsere og mere rummelig lokalplan giver mindre sikkerhed for, hvad der egentligt bliver opført og til tider skuffelser over at det ikke ligner de illustrationer, der vises som eksempler i lokalplanerne. De giver mindre risiko for ønsker for afvigelser og derved evt. dispensationsønsker, og flere muligheder for investorerne.
Tendensen er at mindre lokalplaner i eksisterende byområder er forholdsvis detaljerede, og mest i historiske områder. I byudviklingsområderne lægges ofte vægt på at få en ny egenart, der binder de kommende byggerier sammen. I disse områder er det sjældent den samme bygherre og arkitekt, som efterfølgende skal opføre byggerierne, og ofte er hverken konkret anvendelse (lejer) eller ønsker/krav til arkitektur i bygning og udearealer kendte når lokalplanen udarbejdes.
Arkitekturpolitik
Den nugældende arkitekturpolitik gælder for 2017- 2025. København har modtaget titlen som UNESCO-UIA World Capital of Architecture 2023. Det er en titel, som vil skabe mulighed for at styrke dialogen om arkitektur og bæredygtighed både med københavnerne og resten af verden. Året vil danne rammen om en lang række debatarrangementer, udstillinger mv. og vil potentielt kunne bruges til at diskutere den nuværende Arkitekturpolitik og dens rammer. Forvaltningen foreslår derfor at arbejdet med en ny arkitekturpolitik igangsættes i 2023. Såfremt udvalget ønsker at igangsætte arbejdet, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat om en ny arkitekturpolitik med forudgående borgerdialog til forhandlingerne om Budget 2023.
Besigtigelsestur
Teknik- og Miljøforvaltningen har arrangeret en besigtigelsestur samt paneldebat i Nordhavn, hvor arkitekturpolitik, lokalplaner og arkitektonisk kvalitet drøftes med overskriften ‘Arkitektur der fortæller’.
Turen vil belyse dilemmaerne, der opstår mellem arkitekturpolitikkens visioner og lokalplanernes begrænsninger. Eftermiddagen afsluttes med en paneldebat om emnet med debattører fra FB Gruppen, COBE, KAB, Arkitektforeningen og stadsarkitekten med teknik- og miljøborgmesteren som moderator.