I anledning af FN’s internationale dag for oprindelige folk sejler danskere og inuit/grønlændere sammen gennem Københavns Havn i en stor kajakparade, der hylder grønlandsk kultur og skaber nye møder mellem mennesker i Grønland og Danmark.
Kajakparaden åbner ved Nordatlantens Brygge, lægger vejen forbi Ofelia Plads og fortsætter derfra til Nordhavns Bassin ved Sandkaj. Hvert sted giver Inuánami koncert og performances for kajakparadens deltagere og tilskuere langs kajen.
I spidsen for kajakparaden sejler performanceduoen Inuanima med den grønlandsk-danske musiker og maskedanser Aviaja Lumholdt på en tømmerflåde.
Kajakroere fra den grønlandske kajakklub Qajak København deltager med selvbyggede oprindelige grønlandske kajakker. Ved Nordatlantens Brygge kan man få et indblik i grønlandsk kajakkultur, når kajakbygger Svend Ulstrup bygger en oprindelig grønlandsk kajak.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Deltagere kan sejle med i paraden i egen kajak eller leje en kajak gennem arrangementet.
Arrangør: Uagut – Landsorganisationen for grønlændere i Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke.
Kajakparade for Grønland bliver til i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København, Qajak København, Grønlands Selvstyre, Kayak Bar, Dansk Kano og Kajak Forbund, Kulturdistriktet, By & Havn, Kajakhotellet, Stromma, Inuit og med støtte fra Nordjyllandsfonden.
Læs mere, tilmelding og leje af kajak: Kajakparade for Grønland | Mellemfolkeligt Samvirke








