Lotte Tauber Lassen udstiller i oktober måned nye collager i Kunstnerhusets udstillingsrum.
På udstillingen vises værker fra hendes collagelab under Kontoret for Særlige Hændelser, som hun etablerede i 2016.
“Mit materiale er for en stor del fra gårdens storskrald. Jeg finder lærebøger, manualer og leksika’er som vidnesbyrd om en tid, hvor viden var bundet til papir og hjemmets bogreol. Når de nu kasseres, markerer de et væsentligt skift. Autoriteten er flyttet væk fra det fysiske opslagsværk til den digitale søgning. Skralderummet viser hvad samfundet vælger at bevare, og det vi kasserer – hvordan vi vurderer nogets gyldighed.”
https://www.lottetauberlassen.com/index
Fernisering: Fredag 2. oktober kl. 16-19.
Åbningstider i udstillingsperioden: Torsdag-fredag 14-17, lørdag 12-15.








