Det årlige madspild i Danmark er på omkring 800.000 ton, og over en tredjedel af dette kommer fra de danske husholdninger.
I supermarkederne ryger der også hver dag masser af varer ud, der sagtens kunne være blevet spist. Men madspild er noget vi sagtens kan gøre noget ved, hvis vi ændrer lidt på vores vaner, når vi laver mad og køber ind.
Det kan man få inspiration til når Caféen i Kildevæld Kulturcenter 29. januar laver middag med donerede overskudsvarer fra et af Kildevælds lokale supermarkeder, suppleret med ingredienser fra basislageret så som linser, cous cous, kokosmælk, tomatpuré og krydderier.
Inden fællesspisningen giver Miljøpunkt Østerbro tips og nemme hacks til mindre madspild i hverdagen. Der er også gode råd til, hvordan man kan redde overskudsvarer, når man handler, og opskrifter på gode overskudsretter med basisvarer og ingredienser, som nemt kan skiftes ud.
Hvornår: 29. januar, kl. 17.30-19.00. Hvor: Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 3C, 2100 København. Prisen er 85 kr. for voksne og 65 kr for børn. Køb billet via dette link
Fællesspisningen er støttet af Nordea-Fonden og Østerbro Lokaludvalg i forbindelse med projektet ‘Det VILDT grønne Kildevæld’, et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Kildevæld Kulturcenter og Re:wair.