Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Faglig talk om byrum, som også pigerne gider at bruge

By & Havn afholder for anden gang en ‘Faglig Talk’ om hvordan man kan indrette byrum, så københavnere får størst mulig glæde af dem.

På møder vil Jane Hegner Mortensen, projektleder i Planlægning og Byrum hos By & Havn, fortælle om et udviklingsprojekt, hvor By & Havn har undersøgt specielt teenagepigers behov for faciliteter og aktiviteter i et nyt byrum under højbanen ved Orientkaj.

“I flere år har der været fokus på klassiske street-aktiviteter som basketball, fodbold og skateboarding når aktivitetsmuligheder til unge er tænkt ind i nye byrum. Aktiviteter som har vist sig at henvende sig mest til drenge, og hvor pigerne i overvejende grad har indtaget en tilskuerrolle, hvis de overhovedet har været der,” skriver By & Havn i invitationen.

Gennem klassisk analyse og interviews, gåture og en workshop med udskolingselever fra Randersgade skole og Copenhagen International School kom man nærmere på, hvad unge piger efterspørger.

Det fremgik at det for eksempel er vigtigt for pigerne, at byrummet taler til sanserne, og at der ikke er spilleregler eller krav til, hvad man skal lave, som der eksempelvis er med en fodboldbane. Pigerne vil gerne selv definere og udforske stedet.

Illustrationer af hvordan byrummet ved Metropladsen og under banen ved Orientkaj kunne se ud. (Keingart Space Activators)

Pigerne efterspørger desuden at byrum bruges af flere forskellige brugergrupper, så man kan spejle sig i de voksne eller interagere med drengene. Resultatet er blevet et byrum, som er udviklet ud fra syv principper, som vil blive præsenteret på mødet.

På møder løftes sløret for, hvor det nye byrum i Nordhavn kommer til at se ud. og man kan deltage i diskussionen om hvordan man skaber byrum, der understøtter sundhed og trivsel blandt Københavnere.

Tid og sted: Torsdag den 29. juni kl. 16.30 – 18.00 i By & Havns arkiv i den gamle visitationsbygning på Nordre Toldbod 3. Bestil billet via Billetto OBS! Arkivlokalet ligger på 1. sal i en fredet bygning, hvorfor der desværre ikke elevator/lift til kørestolsbrugere.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »