• De fleste over 25 vil have minder fra 80’ernes og 90’ernes fald-på-halen komedier som ’Alene hjemme’, ’Højt at flyve’, ’Politiskolen’ og ’Fars fede ferie’. I disse film findes en helt speciel type humor, som efterhånden er svær at opstøve i nutidens Hollywood
Fars sygt fede bilferie. Instruktion: John Francis Daley, Jonathan M. Goldstein. Medvirkende: Ed Helms, Christina Applegate m.fl. Varighed: 98 min.
’The Hangover’ og ’Klovn’-filmene er det nærmeste vi kommer, men selv disse handler mere om det forrykte, pinlige og provokerende – ikke længere det absurde og platte.
Det er ikke mærkeligt, at selv komedier er gået hen og blevet mere seriøse; mindre platte. Der er grænser for, hvor mange gange det er sjovt at falde på isen eller fange en bold i de ædlere dele… Til gengæld virker det nu, som om genren er en filmarkæologisk kuriositet. Er det så værd at fatte hammer og mejsel for at begynde udgravningen af serien om familien Griswold og deres jagt på den fedeste ferie?
I ’Fars sygt fede bilferie’ følger vi den nu voksne Rusty Griswold (Ed Helms), der ligesom sin far forsøger at nyde ferien med sin familie. Da Rusty indser, at kun han har nydt familiens årlige sommerhustur, beslutter han sig for at prøve noget nyt. Han lejer en tvivlsom østeuropæisk bil, og tager konen Debbie (Christina Appelgate) og deres to sønner (Steele Stebbins og Skyler Gisondo) på en tur tværs over USA til forlystelsesparken Walley World. I løbet af turen render familien selvfølgelig ind i en lang række pinlige situationer – den ene mere tå-krummende end den næste. Vi snakker gyllebad, selvmorderisk riverrafting og udsplattede køer. Uden at afsløre for meget.
Desværre er det 30 år efter den første film, og familien Griswold, og hele filmmediet har udviklet sig meget siden da. Den fysiske komedie er stadig tilstede, men bliver alt for ofte bremset af knap-så-provokerende jokes og små sidehistorier. Filmen dvæler lidt for længe ved sine egne morsomheder, og taber derfor hurtigt tempoet. De hurtige jokes erstattes af sketches med alt for langt opbygning. Bandeord er ikke i sig selv særligt sjove, bare fordi de kommer fra et barn. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle sige det, men ’Fars sygt fede bilferie’ er simpelthen ikke plat nok. Eller også er den ikke plat på den rigtige måde.
Det virker næsten som om at hver anden film jeg anmelder er en genfortolkning af eller efterfølger til en 10+ år gammel film. Og 99% af gangene er der absolut ingen grund til at tærske langhalm på fortidens succeser. Det bliver aldrig nær så godt, men Hollywood er ligeglad. Det handler om finanser, og der er mange penge i nostalgi. Lad nu vær’ med at give de store produktionsselskaber glæden af din skuffelse. Tag ind og se noget andet end en efterfølger – det kunne være det blev godt.
MERE OM DETTE EMNE:
