På søndag 2. marts er der fastelavnsfest for store og små på legepladsen ”Legehavet” ved Antwerpengade i Nordhavn.
Her kan De svinge trækøllen, nappe en fastelavnsbolle og opleve ægte fastelavnsstemning. Festen starter kl. 11. på Legehavet ved Antwerpengade i Nordhavn.
Det er Kulturdistriktet, grundejerforeningen og handelsforeningen i Århusgadekvarteret som inviterer.
Man bør ankomme udklædt, gerne med hele familien med. De voksne er skam også velkomne til at finde deres fineste udklædning frem.
Målet er at få en dag med sjov, fællesskab og fastelavnsboller. Traditionen tro slås der katten af tønden og kåres både kattekonge og kattedronning. Der er to tønder at gå om bord i: én for de mindste op til 8 år og en for de større børn mellem 9 og 15 år.
Efter nedbrydningen af trætønderne venter 150 lækre fastelavnsboller og dampende varm kakao, sponsoreret af Meny.
Foto: By & Havn